- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
649

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordens MythologilB32
649
laande Huus om Natten. Alt i Dagningen var Immer paa
Benene, og lavede sig til at roe ud og fiske, men Thor sprang
ogsaa op, kom med en Fart i Klæderne, og bad Immer om
Forlov til at roe med ud paa Søen. Nei, sagde Immer, Ungt
og Smaat nytter ikke stort, og du forkom af Kulde, nåar
jeg bliver siddende saa længe og saa langt ude, som jeg pleier
van. Ihvilketsom er, sagde Thor, saa tør jeg dog nok vove
mig i rum Sø, og det er endda et Spørgsmaal, hvem af os det
stikker først at dreie af. Thor var nu Jetten saa gram, at han
nær havde ladet Hammeren giøre Kaal paa ham*), men han
dyede sig dog, fordi han havde noget Andet bag Øret at bruge
sin Styrke til. Han spurgde nu Immer, hvad de skulde have
til Mading, og da Jetten svarede, at det maatte han selv være
sig om, sprang Thor hen, hvor der gik en Flok Kvæg af I Da
mers, vreed Halsen om paa den Største af Tyrene, som de
kaldte Hiramel-Stangeren (Himinbriotr), og skyndte sig
med Hovedet ned til Stranden. Immer havde allerede skudt
Baaden ud, og sat sig i For-Enden, og da nu Thor kom mid
skibs og fik sine Aarer lagt om Borde, da mærkede Himmer
strax, det hjalp hvor han tog fat. Det gik feiende, saa de kom
snart hvor Himmer sagde, Grundene var, han pleiede at ligge
paa og fange F lyn de r, men dertil svarede Thor, at de maatte
ganske anderledes ud til rum Sø, og saa gik det feiende igien
enstund, til Hi m me r anmærkede, at kom de længer ud endnu,
fik de Midgaards-Ormen paa Halsen. Ja, sagde Thor, da
maae vi dog et Stykke længer ud endnu, og, som sagt, saa gjort,
skiøndt Himmer saae suurt. Da Thor nu endelig tog Aarerne
ind, gjorde han strax sit Mede-Tøi istand, med en forsvarlig
Snor, og Krog deretter, baade stor og stærk, stak Oxe-Hovedet
paa, og lod gaae til Bunds, hvor Midgaards-Ormen ganske
rigtig slog Gabet op over Oxe-Hovedet, og beed paa Krogen, saa
nu kunde Thor med Rette lee ad den, ligesom Udgaards-
Loke loe ad Thor, da han vilde bære Ormen paa Hænderne.
Saasnart Ormen imidlertid mærkede Uraad, ruskede han saa
ledes til, at begge Thors Hænder smak ud over Relingen, men
saa blev Thor bister, iførde sig Asa-Styrken, og strittede
saaledes imod, at begge Ben gik lukt igiennem Skibet, lige til
Bunds, og saa maatte Ormen herop for en Dag. Det kan Man
da nok begribe,saae grueligt ud tilgavns,daThor laande Ormen
*) Det »skianna« som her staaer, er vel neppe et Islandsk Ord, men da det
A. S. »sceanan« betyder »at knuse «, er Man dog ikke forlegen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0653.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free