Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
666
hvad vel først forfelles i Skålda, men [spilles dog aabenbar
saaledes paa i Gylfe-Legen, at Man seer, Forfatteren kun
giemde Sagnet saalænge til han glemde det. I Anledning af de
rare Æbler, hvis Tilnavn i Skålda er: Asernes Al der do ms-
Trøst eller anden Ungdom (elli-lyf åsanna), anmærker Gang
ler nemlig: mig synes, det er vel Meget, hvad Idunne har i
Giemme, og er af Guderne betroet, og dertil svarer Har, med
et Smil: det havde ogsaa nær gaaet galt engang, hvorom jeg
ogsaa har en Fortælling, men hør nu først Navn paa flere
Aser*). Derved blev det dengang, og det var Skade, thi Har
kunde meget bedre fortelle saadanne Æventyr, end den Brage,
der fører Snak med Æger i hvad deraf har sit Navn, men No
get er dog her meget bedre end Intet, og Læseren skal faae hvad
der findes.
Aserne Odin, Loke og Hæner, hedder det, reisde engang
over Heder og Fjelde, hvor der var knap Tid paa Levnets-Mid
ler, saa, da de kom i en Dal, hvor der gik en Flok Kvæg, tog de
dem en Oxe, og kom i Gryden ; men da de syndes, Kiødet havde
kaagt sin Tid, og stak i det, var det endnu ikke mørt, og lige
saalidt efter en Tids Forløb, da de prøvede igien. Som de nu
sad og snakkede med hinanden om, hvordan det kunde være,
hørde de Noget oven over sig, oppe i Egen, som sagde : det vol
der jeg, at Kaag bider ikke paa Kiød. Da de nu saae dem til,
sad der en stor Ørn i Træet, som sagde, vil I give mig min For
nøielse af Oxen, saa skal Kiødet nok blive mørt. Det indgik de,
og Ørnen kom ned og satte sig paa Gryden, men tog med det
første Greb ikke mindre end det halve Høved, hvorover Loke
blev arrig, snåp en stor Prygl, at slaae til Ørnen med, og lagde
ikke heller Fingeren imellem, men blev ogsaa hængende ved
det, da Ørnen tråk til sig og fløi op baade med ham og med
Stangen. Ørnen foer grumt afsted med Personen, over Stok og
Steen, saa Fødderne fik Skam, og Armene var nær ved at gaae
af ham, og han bad da snart heel ynkelig Ørnen om godt Veir,
men fik til Svar, at han skulde aldrig komme paa fri Fod meer,’
uden han med en Eed vilde forbinde sig til at skaffe Idunne
med samt hendes Æbler udenfor Asgaards Porte. Ved at ind
gaae det, slåp Loke løs og tilbage til sine Stal-Brødre, men saa
veed Man ikke meer at fortelle om den Reise, end at de kom
hjem, og paa den berammede Dag fik Loke ganske rigtig
Idunne trukket med sig i Skoven, udenfor Asgaard, hvor,
*) Gylfe-Legen p. 30. Skålda p. 119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
