Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
668
Mythen, seer Man ellers nok, er, skiøndt maadelig fortalt, dog
meget vakker, og i sin første Deel kun alt for anvendelig under
alle Himmel-Egne, men jeg vil haabe, den sidste Part, uden
Sammenligning den Bedste, skal findes mest anvendelig paa
vort Norden; ja, mig synes virkelig jeg har grandgivelig seet
den Svale forleden, og, nåar Idunne stikker i Hammen, da
brister naturligviis det gamle Ord-Sprog, at een Svale giør ingen
Sommer.
Havde nu den fortvivlede Karl med Ravne-Fierene været bare
lidt bedre skaaret for Tunge-Baand, da skulde vi sikkert hørt
en mærkelig Historie om, hvordan Idunne fra første Færd
kom til Asga a r d ; men nu kan Man endogsaa tvistes om, enten
det skal være vores Idunne, han mener, eller ikke, og hvad
det egenlig var han vilde sige om hende, er aabenbart saa mørk
en Tale, som nogen Ravn kunde føre om sine Tyve-Koster. Kun
Saameget er klart, at, efter hans Beretning faldt der en Idunne
af Alfe-Æt, gamle I vald s yngste Daatter, ned fraSkyerne, eller
fra Yg dra sil, af hvem Odin ventede at høre Nyt om Tidens
Løb og Verdens Ende, hvorfor han sendte Heimdal, Brage
og Loke til hende, hvor hun laae i Støvet, ilde tilfreds med
slig en Bopæl, da Andet var sunget for hendes Vugge *).
Foran, hvor Talen var om Nornerne og deres Sal i Asken
ved Urda-Kilden, har jeg sagt min Mening, at det var derfra
Idunne faldt ned, og blev paa en Maade den fjerde Norne,
ligesom Persephone den tiende Muse, eller den fjerde
Gracie, og det bliver jeg ved, fordi det passer i Mythe-Krammen,
men hvorvidt Ravne-Galderet hjemler den Formodning, vil
jeg ligesaalidt tvistes med Nogen om, som hvorvidt Idunne
der tier bomstille, eller, som det forekommer mig, kun taler
noget dunkelt, og spaaer en stræn g Vinter. I begge Tilfælde
seer Man nok, at Sende-Budene hugede ikke hendes Svar, og
at, mens Heimdal og Loke bragde daarlig Beskeed til As
gaard, blev Brage hos Idunne for at vogte hende**), og saa
formoder jeg, at da de forskrækkelig kloge Frittere var borte,
har Brage og Idunne baade lært at forstaae hinanden, og er
blevet enige om at være hinandens Medhjelp til Domme-Dag.
Herom er Mythographerne da ogsaa temmelig enige, og at
Spotte-Fuglen ved Ægers-Gildet skylder I dunne for, at det var
hendes egen Broders Bane-Mand, hun giftesyg tog i Favn, for
*) Bavne-Galderet C. U. I. 211—15.
**) Brage kaldes her (p. 222) Grimners (Odins) Skjald, og Idunnes
Svar finder jeg i St. XIII og XIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
