Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
675
talede*), finder jeg det dog rimeligt nok, som Brynhild siger,
at det var om alskens Runer, og jeg tænker, Læseren giør
ligesaa.
Ligesaalidt som jeg nu kunde være enig med Mythographerne
om, at søge Heimdals Mødre i Regnbu-Farverne, ligesaalidt
naturligviis kan jeg med dem finde Gynge-Broen (Bifraust)
i Buen selv; men var det kun deres Mening, at Buen afbilder
for Øiet den usynlige Bro mellem Himlen og Jorden, mellem
Aandens og Legemets Verden, som Billed-Sproget slaaer, og
Forstanden skal forsvare, samt at det deilige Farve-Spil ogsaa
afbilder Kilden, hvoraf aandelig Forstand udspringer, da skulde
jeg, langt fra at trættes med dem, paa Timen give dem Ret.
At Heimdals Navn har piint Fortolkerne, er ingenlunde
hans Skyld, men kom blandt Andet af at de ikke forstod Angel-
Sachsisk, thi det betyder ligefrem Jord-Deleren (heim-dælir)
og Land-Maaleren, som passer godt paa ham, ei blot fordi han
skal værne om de himmelske Lande-Mærker, men ogsaa fordi
det i det Hele, som Man veed, er Forstandens Sag at giøre
Reen og ret Skiel allevegne. Det er derfor ganske i sin Orden,
nåar det i Fortalen til Rigs-Maal hedder, at det var Heim
dal som vandrede om i Norden og satte Skiel mellem Ståen
derne, til et ordenligt Borger-Samfund**), men jeg kan ikke
giøre denne Bemærkning, uden offenlig at yttre den Modbyde
lighed, enhver dannet Læser maa føle for den plumpe Mening,
Man har lagt i en Mythe, der vel ikke er synderlig poetisk, men
dog ikke heller gjort af saa grov og flau en islandsk Bonde-
Knold, som den maatte være, der gjorde en Heimdals-Mythe
om hvad Man kun har Skam af at nævne, og maa være meget
dum paa Stats-Anliggender, for deri at tiltroe nogen Dyg
tighed.
Heimdal faaer vel ogsaa en Snert ved Ægers-Gildet, hvor
han formaner Loke til lidt mere Ædruelighed, men det har
kun lidt at betyde mod hvad, efter Gylfe-Legen, Enden skal
blive, da Heimdal og Loke skal i Ragna-Roke drages saa
længe, til de feides Begge***). Dette beseigler da, at Heim
dal er Forstanden paa Asernes Side, ligesom Loke paa
Jetternes, og erindrer om, at al vor Erkiendelse hernede, selv
den rette, skal som umoden affalde.
*) Brynhilds-Kviden C. U. 11. 200, hvor det dog sagtens ogsaa er Heimdal,
der staaer paa Bjerget med Mimers Hoved til sit Sværd.
**) Rigs-Maal C. U. 111. 170.
***) Gylfe-Legen p. 73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
