Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
706
hundrede Mile paa hver Leed, baade Fenris-Ulven, Mid
gaards-Ormen, Muspels-Sønnerne som udgiør en egen
glimrende Slag-Orden, og Rimer med alle Rim-Thusserne,
hvortil endnu kommer Loke med alle Dødbiderne (heliar
sinnar).
Naar dette begynder at skee, da staaer Heimdal op, og blæ
ser saa ivrig i Gjallar-Hornet, at alle Guderne vaagne og
samles paa Thinge, hvornæst Odin rider til Mimers Kilde
og henter Raad hos Mimer for sig og Sine, men nu skiælver
Asken Ygdrasill og der hersker Forferdelse baade i Himlen
og paa Jorden. Aserne væbne sig imidlertid med alle En
herierne, og møde paa Kamp-Pladsen med Odin i Spidsen,
under Guld-Hjelmen, hans Brynje er lueforgyldt, og med Gung
ner i Haand rider han mod Fenris-Ulven. Thor gaaer ved
hans Side, men kan ikke hjelpe ham, da han har selv sit Læs
med Midgaards-Ormen. Frey gaaer i Kreds med Surter,
og det holder haardt, før Frey bukker under, men nu koster
det ham dog hans Liv, at han gav Skirner sit Sværd. Hunden
Garm, som staaer bundet ved Gnypa-Hulen, er nu ogsaa
sluppet løs, og dette fæle Bæst maa Tyr drages med, til de falde
Begge. Thor giver vel Midgaards-Ormen dens Livs-Brød,
men nåar han er traadt ni Skridt tilbage, falder han død til
Jorden, af Edderen, Uhyret har spyet paa ham. Ulven sluger
Odin og det bliver hans Død, men strax styrter Vider frem,
sætter sin ene Fod paa Ulvens Under-Kiæbe, og tager derpaa
saaledes Hold i Over-Kiæben, at Svælget flækkes og Ulven styr
ter. Loke kæmper med Heimdal, til de falde Begge, og nu
slynger Surter Ild over Jorden, saa hele Verden gaaer op i
Luer*). r
Det Egne ved denne Fremstilling er blot det Par Ord om
Striden mellem Tyr og Garm, Loke og Heimdal, thi det
Øvrige er mest tåget af Vøluspa, hvis Ord Man endogsaa tit
kiender igien. Ikke tør jeg just derfor paastaae, at Varslerne
for Ragna-Roke har oprindelig været saaledes besungne, som
vi nu finde det, thi slige Ting lod sig let forandre, men dog er
Volas Tale derom saa kort og fyndig, at Stort har Man ikke
sat til i Kragemaals-Dagene, blandt Andet fordi Man da ikke
*) Gylfe-Legen p. 70-73. Vel har jeg hidtil troelig givet Gylfe-Legens tit
flaue Bemærkninger, fordi selv den sletteste Commentar giver TextenVMne^
byrd, men jeg kunde dog ikke ved Viders Fod paa Ulve-Kiæben faae det ind
paa vTFodtøi Ff?0 ?? ft-t *f deTre-KaP
nter der gaae fra h"i og Taa
paa vort Fodtøi. Efter Skålda (p. 105) at slutte, er det ellers en Jern-Sko.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
