Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
727
en Genesis i Nordens Historie, men har dog hidtil forebygget
Udviklingen af et sundt Begreb om Helte-Slægterne.
Sagen forholder sig kortelig saaledes, at i Bjarkemaals-Tiden
har Man, som Hyndlas Sang viser, havt Sagn om Skjold
ungen Halvdan Gamle*), med atten Sønner, som en Stain-
Fader til Nordiske Helte, men har i Kragemaals-Tiden misfor
staaet det, og da Man ikke kunde hitte atten Helte-Slægter,
ladet dem af Halvdans-Sønnerne, Man ingen Slægt havde til,
falde sønneløse i Ungdommen. Indfaldet, seer Man nok, var
ikke saa galt, men Udførelsen er selv i Skålda saa fuskermæs
sig, at der blive Helte-Slægter, som Ingen veed Noget om, og
fattes Stamfedre mellem de atten Halvdans-Sønner netop til
Nordens tre Stolkonge-Slægter : Skjoldunger, Skiltinger
og Ylfinger**). Nu kom endelig Smøreren, som vilde giøre
Alting klart, skiøndt han ikke engang var saa klog som Fuske
ren paa Skålda, han kiørde Alting sammen med Nor og Gor
og den gamle Sne e, udraabde H a 1 v d a n G a m 1 e af sin Naade
til Nisse-Konge paa Ringe-Rige og Valder s, slog ni Halv
dans-Sønner som Fluer ihjel med eet Smæk, og vrævlede Resten
saaledes sammen, at iblandt Andet Skjoldunger og Skil
finger blev Hip som Hap***).
Langt fra derfor at ville føre Læseren tilbage til den gamle
Snee, der hos os, som Ordsproget lyder, ikke engang let bliver
fjorgammel, eller fylde ham Ørene fulde med Hildinger, Od
linger, Dø glinge r, Bragning er, Lofting er og Siklinger,
som Man i Grunden ei veed mere om, end om de N i der faldt
i deres Ungdom barnløse og leve kun af Skjaldenes Naade f),
vil jeg holde mig til Hyndlas Sang, og vise, hvorledes Man,
ved at følge dens Vink, faaer en temmelig klar Forestilling om
Hoved-Inddeling af Nordens Helte.
*) Hyndlas Sang C. U. I. 323, hvor de nye Islændere kun maadelig har
vidst at dække den gamle Snak om Forniots Æt ved at giøre »hæztr Skiøld-
unga* til »supremus regum*.
**) Skålda p. 190—93.
***) Medens meget Godt ligger skjult, er denne Snakkerads ei blot trykt i
Bjørners Kæmpedater, men ogsaa i Stokholmer-Udgaven af Snorros Edda og i
Fornaldar-Søgur.
f) Disse Ni, efter Skålda ei faldne men fødte paa een Gang som N ill in-
ger kaldes der Thengil, Ræser, Gram, Gylfe, Hilmer, Jøfur, Tigge,
Skule og Herre, hvorved dog den Feil synes indløbet, at Hilmer har etter-
ladt sig en Slægt kaldet H liminger; thi Hrodgars Dronning kaldes i Bjo-
vulfs-Drape »ides helminga». De frugtbare Sønner hedde: Hilder, Nefr,
Øde, Yngve (Skelfer), Dag, Brage, Budle, Loft og Sigar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
