Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
758
Odin Fod i Haand, og strøg Leerne saa godt for ni Trælle der
slog Hø, at de skar Hovederne af hverandre for at være Stryge-
Spaanen nærmest, og de Trælle tilhørde Suttungs Broder Ring
(Baugi), hvem Odin saa, under Navn af Bøl værk, tilbød at
giøre deres Arbeide, for en Slurk af den bevidste Miød. Ring
turde ikke love meer end at giøre sit Bedste dertil, og Suttung
vilde Intet give enten for Løn eller Bøn, men saa borede Ring
Bjerget igiennem, hvor Miøden var, med en Naver Odin havde,
som hedd Rate, og Odin skiød sig som en Snog igiennem
Naver-Sporet, ned til Gunløde. Med hende blev han i tre Dage
saa godevenner, at han fik Lov til at tåge tre Slurke Miød, men
tømde i dem baade Kiedel og Bøtter, og fløi saa bort med
Ørne-Vinger. Suttung mærkede vel Uraad, og foer efter
ham, ligeledes i Ørne-Hamm, men Odin slåp dog ind i As
gaard, hvor Aserne havde Kar ved Haanden, som han brækkede
sig i. Noget var der vel paa anden Maade gaaet tabt, da Sut
tung var ham saa nær paa Livet, men det lod Man være Gr i b s
gods for alskens Verse-Magere, medens Aserne og hvem de
unde vel, drikke af den anden Tønde, som derfor kaldes saavel
Asa-Drikken, som Odins Fangst, hans Fund og Gave*).
Heraf findes Saameget i Havamaal, at Odin der bekien
der, han kom med Svig til Suttungs Miød, og lønnede Gun
løde kun slet for hendes Føielighed **), men i de andre Sange
søge vi forgiæves Spor af denne Mythe-Unge, dog bruges Ud
trykket »Suttungs-Sønner« der saaledes, at vi see, det maa
betyde »Dværge«, hvad ogsaa er det passeligste i alle Hen
seender ***).
Uagtet nu denne Smags-Mythe har den store Feil at være
ligesaa s mag løs som det Islandske Skjaldskab, saa taler dog
allerede denne nøie Sammenhæng for dens Ægthed i sit Slags,
som en poetisk Anskuelse af Krage- Maalet, der fødtes med
det Samme, og saa dyb var den Historiske Ahnelse i Norden,
at hverken har der været, ei heller vil der komme nogen vitter
lig Konst-Digtning eller Forstands-Poesi, paahvisUnd
fangelse og Fødsel Mythen om Suttungs Miød jo lader sig pas
sende anvende.
At nemlig Kvaser opstaaer af Åsers og Vaners fælles Spytte-
Bakke, er vel et ækkelt Billede, men et godt Indfald, thi af de
poetiske Yttringers historiske Sammen-Giæring opstaaer altid
*) Brage-Snakken p. 83—87.
**) Havamaal C. U. 111. 75. 113—16.
***) Skirners-Reise og Alvis-Maal C. U. I. 84. 273.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
