Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
HAANDBOG
i
VEBDENS-HISTORIEN.
Med Søndags-Bogen og Nordens Mythologi fra 1832 er
Grundtvig naaet op paa Højdedraget af sin Forfatterbane, og i
de følgende ti Aar frembringer han sit Livs Hovedværker. Medens
han i Frederikskirken Søndag efter Søndag holder en Række Præ
kener, hvori hans kirkelige Anskuelse udvikles med stor Kraft og
Klarhed, begynder han for Alvor paa Bearbej deisen af gamle Salmer
fra alle de kristne Hovedmenigheder og digter en Mængde ny. I
1837 udkommer Sang-Værket til den danske Kirke med 400
Salmer. Men i Forvejen har han naaet at udsende de to første Dele
af Haandbog i Verdens-Historien, Oldtiden 1833 og Mid
delalderens Historie 1836. Sidste Del, Nyaars-Tiden, følger
i 1843.
Dette Værk, som vil fylde to hele Bind i denne Udgave, vidner om
en Kæmpeflid og aandelig Kraft, hvortil Literaturen kun ejer meget
faa Sidestykker. Vel havde Grundtvig i sine yngre Aar syslet meget
med Verdenshistorien, fra 1808, da han blev Lærer i dette Fag ved
det Schouboeske Institut, indtil 1817, da han udgav sin tredje Ver
dens-Krønike. Men en Sammenligning mellem dette Arbejde og
Haandbogen i Verdenshistorien viser, at han fra Grunden havde
gennemarbejdet Kilderne paany og i Fremstillingen havde valgt en
helt ny Synsmaade, da han nu atter optog det historiske Studium.
Som Forarbejde kan kun nævnes Krønike-Rim fra 1829 med
den mesterlige Oversigt over den historiske Børnelærdom i Indled
ningen, meddelt i femte Bind af denne Udgave, Side 229—41. Den
store Haandbog er egentlig skrevet som et Hjælpemiddel ved den
fortsatte Undervisning efter den Plan, Forfatteren dér havde beskre
vet. Men, som han selv antyder i Fortalen, har de almindelige
Betragtninger over Historiens Sammenhæng gjort sig saa stærkt
gældende ved Siden af den ligefremme Fortælling »efter de bedste
Kilder«, at Bogen mere har faaet Præg af en Historiens Filosofi, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
