Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
29
os og den Luft, vi indaande, saa Intet i Verden kan i Grunden
være tilfældigt uden for Tosser, og allermindst det, at Ebræer,
Græker og Romere havde deres 80-Pæle paa et og samme
Strøg, fra Øst til Vest, og Hoved-Folkenes 80-Pæle er derfor
ogsaa Hoved-Lande, hellige og classiske Steder, i Verdens-
Historien, som Haand-Bogen ingenlunde maa lade übemærke
de; thi selv om vi slet ingen Sammenhæng havde opdaget mel
lem Folkenes Liv og Landenes Leilighed, maatte vi dog stræbe
bestandig at holde Opmærksomheden spændt derpaa, for at
det kunde opdages hvad vi forud vide, maa nødvendig finde
Sted. Misgreb og Misbrug er vist nok slemme Ting, men da de
nu engang er uundgaaelige, maae vi finde os deri, og maae hu
ske, at det altid dog i Grunden kun er Livet der misbruges,
saa, nåar vi skulde forebygge Misbrug for Fremtiden, maatte
vi ei blot, som Ph ar ao, lade alle Drenge-Børn drukne, men
slaae alle Børn ihjel og os selv bag efter, hvad dog netop vilde
være en uhyre Misbrug af Livet, altsaa det største Misgreb,
Man kan tænke sig. Uagtet derfor Lysten nu er stor nok til at
forklare Livets Yttringer af Dødens Natur og til at spørge
det Umælende om, hvad de der føre Ordet egenlig har at sige,
saa det var Synd at kiæle for den, desuagtet [saa] maae vi dog
indrømme, at Man ikke engang kan sige, hvor Historiens Ho
ved-Lande egenlig er at finde, uden til Huus-Behov at have
orienteret [solrettet] sig paa Jorden, og nåar derfor historiske
Læsere bryde sig for lidt om Breden og Længden, Bjerge og
Floder, Dyr og Fugle, Træer og Planter, Nærings-Veie, Fabriker
og Manufakturer [Handværker], hvor de færdes, da kommer det
dog vist for en stor Deel af, at de der veed bedst Beskeed med
saadanne Ting sædvanlig bryde dem alt for lidt om Historien
og Moders-Maalet og betænke derfor ligesaalidt Historie-Skri
vernes som deres Læseres Tarv. Vel fristes Man nemlig aldrig
meer til at ønske, Man omtrent var alvidende, end nåar Man
skriver en Haand-Bog i Universal-Historien, men derfor bliver
Man det naturligviis ikke og Polyhistoriets Historie stadfester
alt for kiendelig den latinske Phrase : aliqvid in omnibus et nihil
in toto [det sande Ordsprog: Noget af alt og Intet af det Hele],
til at Man engang, med Øie paa det Hele, kan faae Lyst til, ved
at samle Stumper, at blive en Stymper i Alt. Derfor skulde vi
smukt arbeide hinanden i Hænderne og da det dog hidtil kun
er skedt baade sjelden og keitet, for ei at tale om det Avede,
saa kan Man endnu ikke forlange det korte men tydelige
Over-Blik af de store Natur-Forhold, hvori Mennesket som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
