Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
32
mest ved den nordligste og sydligste Punkt, som de Lærde kalde
Po ler ne.
Naar man veed Saameget og derhos at Jord-Kloden, med Land
og Vand, baade efter gamle Sagn og nye Opmaalinger, er rund
agtig eller æggetrind, da behøver Man kun et flygtigt Øiekast
paa en konstig Jord-Klode (Globus) for at see, hvad Man for
staaer ved de Kredse, Man tænker sig og taler om, nåar Man
i Korthed vil angive Landes og Steders Beliggenhed mod Syd
og Nord; thi Linien tænker Man sig som en Krinds der deler
Kloden midtad, og hvor det hede Jord-Strøg ender, tænker Man
sig de to saakaldte Vende-Kredse, som burde hedde Soel
hvervs-Kredse, og paa Grændserne af de milde og de kolde
Jord-Strøg begge Polar-Kredsene. Ethvert Steds Afstand
fra Linien kalder Man nu dets Brede eller Poli- Høide, der
naturligviis kan være baade sydlig og nordlig, men er, som
sagt, i alle Universal-Historiens Hoved-Lande nordlig, og
angives i Grader, saaledes, at ved en Grad i Breden eller
Poli-Høiden forstaaes femten Danske Mile hver paa 12000
Alen, saa der fra Jevndøgns-Linien bliver lidt over 23 til hver
af Vende-Kredsene, 66 til hver af Polar-Kredsene og 90 til hver
af Polerne. At Man endelig kalder den nordlige Vendekreds
Krebsens og den Sydlige Steen-Bukkens, det kommer af
at Man fra Arilds-Tid inddeelde den Kreds, Solen i Aarets Løb
beskriver, eller den saakaldte Dyre-Kreds efter de tolv
Stjerne-Billeder eller Him mel -Tegn, den giennemgaaer, saa
Sommer-Soelhverv indtræffer i Krebsens og Vinter-
Soelhvervi Steen-Bukkens Tegn; men at de Lærde helst
kalde Dyre-Kredsen Z od i a ken, Soel-Banen deri Ek lip ti ken
og Vende-Kredsene Tro pik er, er vel kun af Slendrian fra den
Tid, Man kunde kun lidt Græsk og havde dog megen Lyst til
at vise, Man kunde Noget.
See, det er Børne-Lærdommen i den historiske Astronomi,
som Man ikke kan undvære, men nåar Man nu kort og tydelig
kunde angive de Hoved-Træk, der udmærke og adskille de
hede, milde og kolde Jord-Strøg eller Bælter (Zoner) baade i
Henseende til Dyr, Vexter og Alt hvad der har kiendelig Ind
flydelse paa Menneske-Livet, da vilde det ingenlunde være over
flødigt. Det er imidlertid noget vanskeligt, blandt Andet fordi
Afstanden i Syd og Nord fra Linien vel giør en kiendelig For
skiel men dog ingenlunde eens, saa Meget kommer an paa Be
liggénheden i Øst og Vest, som Man kalder Længden, men
[som] har ingen faste, naturlige Grændser at beregnes efter, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
