Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
35
en besynderlig Modsætning til den laasede Nil. Skibs-Fart
og H an del, med Havet til Middel-Punkt, er derfor et Element
som ingen Stat kan være fremmed for, hvori Menneske-Aanden
skal udvikle sig, da det ene er derved Oplysning og alle frie
Konster vinde Borgerskab, saa det er med Skibs-Fart som
med Menneske-Livet i det Hele, der desaarsag er blevet saa
almindelig lignet ved en Pløining af den høie Sø : Intet er vel
udsat for saa megen Misbrug og forbundet med saa øiensynlig
Fare, men Kampen maa voves om Kronen skal vindes. Toge
vi derfor Phønicer, Græker og Nord-Boer ud af Verdens-
Historien, da borttog vi dermed hele den store Udvikling af
Menneske-Livet, og uagtet Aandens særegne Plan med Jøderne
krævede en afsondret [særegen] Stilling og en langsom Udvik
ling, maatte der dog til en Tid knyttes en venlig Forbindelse
mellem dem og Phønicerne, ei blot for at Jerusalems
Tempel kunde bygges, men ogsaa for at Folkets Syns-Kreds
kunde saaledes udvides og Sjæle-Evnerne saa mangfoldig ud
vikles, som vi see af Propheternes, især afEzechiels Skrifter,
de blev!
Har vi nu saaledes fæstet Opmærksomheden paa Hoved-Fol
kenes Stats-Begivenheder, med et Blik paa deres Bopæl og dag
lige Sysler, da er der vel endnu kun een Punkt, der kræver et
særdeles Hensyn, og det er Tids- Regningen. Vist nok har
Man i den sidste Tid gjort alt for meget Væsen af Aars-Tal,
især i Universal-Historien, hvor de er langt fra at være saa vig
tige som i Enkelt-Mandens korte Levnets-Løb, og det maa deels
tilskrives den uheldige Omstændighed, at Universal-Historien
i sin Barndom opammedes af Middel-Alderens Annalister [Aars-
Bogholdere] som deres eget Barn, og deels hænger det sammen
med vor Gammelagtighed, thi at Man i Alderdommen lægger
ganske anderledes Vægt paa et Aar end i Ungdommen, er nok
som vitterligt; men med alt det er Historien uden Tids-
Begning dog unægtelig et Cha os [Virvar], saa det kommer
kun an paa at ramme det Bette, hverken kræve Umueligheder,
eller smaalig efterstræbe en Nøiagtighed, der kun er til Byrde,
eller, hvad endnu er det allerværste, give paa fri Haand Tids-
Begningen Udseende af en Sikkerhed og Nøiagtighed som den
ikke har.
For nu at orientere [solrette] os i Tidsregningen, maae vi be
gynde med Tiden selv og betænke, hvad kiendelig Indfly
delse den har paa Menneske-Livet, hvorved det da strax falder
i Øinene, at det selv i Enkelt-Mandens Levnets-Løb ikke kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
