Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abraham
62
Melchisedek i Salem, som var den høieste Guds Præst, ud
imod ham med Vin og Brød og lyste Velsignelse over ham,
sigende: velsignet være Abraham af den høieste Gud, som
skabde Himlen og Jorden, og lovet være den høieste Gud,
som gav Fienden i din Vold ! Ham gav Abraham Tiende af Alt,
men Kongen i Sodoma var ogsaa gaaet Abraham i Møde, til
Savi-Dalen og til Konge-Sletten, og han sagde til Abraham : be
hold du Byttet og giv mig blot Folkene ! Nei, sagde Abraham,
jeg vidner for den høieste Gud, som skabde Himmel og Jord,
at jeg vil ikke eie Traad eller Trevl af hvad dit er, saa du skulde
sige : Abraham kan takke mig for hvad han har; jeg vil derfor
Intet beholde undtagen hvad de unge Karle har fortæret og hvad
der tilkommer mine Staldbrødre : Eskol, Aner og Mamre !
Siden havde Abraham et Syn, hvori Herren talede til ham og
sagde: vær ikke forsagt! Jeg er dit Skjold og din store Løn! Da
sagde Abraham: Ak! min Herre! hvad nytte mig Gaver, alden
stund jeg er barnløs og min Træl Eliezer fra Damask skal være
min Arving ! Nei, sagde Bøsten, ei din Træl men din Søn skal
arve dig, og see engang paa Himlen, om du kan tælle Stjernerne,
thi saa mangfoldig skal din Afkom vorde ! Og Abraham troede
Gud og det blev regnet ham til Retfærdighed, men da Herren
sagde: Jeg er din Gud, som udførde dig af Chaldæernes Land,
for at give dig dette Land til Arv, da sagde Abraham: hvorpaa
skal jeg kiende det, og Herren sagde: paa en treaars Kvie og en
treaars Geed og en treaars Væder, en Turtel-Due og en Due-
Unge. Alt det tog Abraham da ogsaa og lagde Kroppene deelte
men Fuglene hele lige over for hverandre og sad paa Vagt mod
Rov-Fuglene som faldt paa Offeret, men i Solebjergs-Laget blev
Abraham undrykt, det sortnede for hans Øine og han bævede
og hørde en Røst, som sagde : det være dig vitterligt, at til om
fire hundrede Aar skal din Æt være udlændig blandt de Frem
mede, beherskes, mishandles og undertrykkes af dem, men du
skal have en god Alderdom og samles til dine Fædre i Fred, og
i den fj er de Slægt vil Jeg føre din Afkom hid igien, thi Amo
riternes Ondskab skal have Tid til at modnes. Og see, da Solen
var nedgangen, da var Alteret indhyllet i Røg som af en Ovn og
der bevægede sig ligesom tændte Lamper mellem Offer-Gaverne.
Da Abraham havde boet ti Aar i Canaan og Sara saae at hun
fik ingen Børn, da bad hun Abraham at tåge hendes ægyp
tiske Tjeneste-Pige Agar til Med-Hustru, og det gjorde han,
men Agar blev derpaa studs mod sin Frue, og Abraham lod
Sara tugte hende som hun vilde. Da nu Sara var haard imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
