Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph
75
stålt [istand] til et Giæste-Bud for dem, men da de blev ført til
Ministerens Huus, tænkde de, det var for Pengenes Skyld, der
havde forvildet sig i deres Sække og kom derfor strax frem med
dem til Huus-Hovmesteren, giørende mange Undskyldninger
for den übehagelige Feiltagelse. Han beroligede dem imidlertid
med den Forsikkring, at han havde faaet Pengene, saa hvad de
havde fundet i deres Sække, maatte de takke Gud for, hvorpaa
han førde deres fangne Broder ind til dem, gav dem Vand til
deres Fødder og Foder til deres Æsler og fortalde dem, de
skulde spise til Middag hos Ministeren. Da nu Ministeren kom,
havde de Foræringerne paa rede Haand, som de overrakde, og
kastede sig i Støvet for ham, hvorpaa han spurgde : hvordan de
levede, og om deres gamle Fader var frisk, og da de svarede ja,
sagde han: Gud velsigne den Mand! hvorved de atter bøiede
sig dybt for ham. Dernæst faldt Ministerens Øine paa Benja
min, som han havde Moder sammen med, og han maatte da
sige : det er altsaa eders yngste Broder, som I lovede at bringe
mig, men han fik neppe Tid at lægge til : Gud være dig naadig,
min Søn! før Hjertet løb af med ham og han maatte ind i Kam
meret at give sine Taarer Luft. Da han imidlertid havde vasket
dem af, kom han ind og lod rette an ved tre Borde : et for ham
selv, et for hans Brødre, og et for hans Ægyptiske Giæster, som
det var modbydeligt at sidde tilbords med Ebræer, men hvad
Brødrene forbausedes over, var at de blev bænkede efter Alde
ren, saa den Ældste kom ganske rigtig til at sidde øverst og
den Yngste nederst, og at der blev lagt fem Gange saameget for
Benjamin, som for Nogen af de Andre.
Denne Udmærkelse af Benjamin, Sølv-Bægeret der blev lagt
i hans Sæk, Indhentningen af Brødrene som uforskammede
Tyve og Ministerens Erklæring, at alle de Andre maatte frit
reise hjem, men Tyven skulde være hans Træl, alt dette røber
vist nok den fine Hof-Mand, der forstod at prøve Gemytter,
men han blev dog aabenbar selv overrasket, da nu Juda, den
Samme, der fordum sagde til sine Brødre om Joseph: lad os
sælge ham til Kiøbmændene, nu traadte frem og sagde : jeg er
vor Fader ansvarlig for Drengen og kom vi hjem uden ham, da
døde den Gamle og vi Førde hans gråa Håar med Sorg i Graven,
derfor lad mig være din Slave og lad ham reise hjem med sine
Brødre ! Knap kunde Ministeren faae Ordet frem, hvormed han
drev alle Ægypterne ud, thi Graaden kvalde hans Stemme, saa
det rygtedes til Hoffet, og Alt hvad han kunde hulke ud til Brø
drene, var : jeg er Joseph, lever Fader virkelig endnu ! Resten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
