Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Old-Sagn
heder og Hverdags-Ting, saa Man søger forgiæves Oplysning
hos dem, der satte deres Ære i at giøre mørke Taler. Langt
fra derfor at kunne, som Man har meent, rette de Ebraiske
og Græske Efterretninger om Old-Tiden efter de Ægyptiske
Gaader, komme vi rimeligviis aldrig til at forstaae Meer af
disse, end hvad vi, efter de aabenhjertige Folks Tilstaaelser og
vort eget Bekiendtskab med Natur-Lovene i Aandens og Lege
mets Verden, kan giætte os til. Guderne flygtede for Fienden
(Typhon) til Ægypten og skjulde sig i Dyrene, sagde de gamle
Præster, og det giælder i alle Maader om Menneske-Aanden
[Mande-Viddet], at der aabenbarede den sig ikke men legede
kun eller krøb dog i Skjul. Dette »Ægyptiske Mørke < er imid
lertid en universal-historisk Kiends-Gierning, som vi maae fatte
skarpt i Sigte, ei blot fordi det mærkelig hæver Lyset i Gosen-
Land eller Ebræernes gamle Historie, men især fordi det længe
har aabnet alle urimelige Folk et Smuthul, hvorfra de med Held
fordunklede Oldtiden. Det var da omtrent halvfemte Aarhun
drede før Christi Fødsel, ogHalvsyvende [halvottende] efter Is
raeliternes Udvandring, atGrækerenHerodot, fra Halikarnas
i Lille-Asien, gjorde sin uforglemmelige Beise til Ægypten, som
dengang med indædt Harme knurrede under det Persiske Aag,
men lignede i Øvrigt sine Mumier, der endnu trodse Tidens
Tand og volde Nutidens Lærde samme Hoved-Brudd som Fol
ket selv voldte Fortidens. Herodot var en anderledes Beun
drer af Ægypternes barnagtige Selv-Klogskab, falske Ærbarhed
og Storladenhed, end vi uden Skam kan være, og det er derfor
sikkert nok, at han hverken har paadigtet dem nogen Lyde,
eller fortiet Nogen af deres Dyder, som han kunde opdage ; men
at de virkelig satte en Ære i at være keitede og gaae avet om i
alle Maader, og at der virkelig ikke har været nogen anden Hi
storie at finde, end hvad Præsterne, fornemmelig i Memphis
men dog ogsaa i Thebe og On, gav ham at løbe med.
Mines [Menes], sagde de, var den første Konge, og bygde Mem
phis, paa en Grund, han vandt fra Nilen, ved at lede den mod Ve
sten ind imellem Bjergene, og Præsterne læste Navnene op paa t r e
hundrede og ni og tyve Konger, som de udgav for hans Efter
mænd, men vidste ikke Andet at fortælle om, end at de Atten
var Æthioper og at de var Mandfolk tilhobe, paa Nitokris
nær, en mandhaftig Dronning, som druknede en Slump Ægyp
ter i et underjordisk Gemak, fordi de havde slaaet hendes Bro
der ihiel, og kvalde derpaa sig selv i en Aske-Hob.
Den trehundrede og tredivte Konge, som hedd Mi ris, ud-
Grundtvigs udv. Skrifter. VI. 97 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
