- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
109

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Israels Kirke-Stat
109
Da sagde det bævende Folk til Moses: nei, tal du til os og
lad ikke Gud tale til os, saa vi døe, men Moses sagde til dem :
tager Mod til eder, thi Herren er kun kommet til en Prøve, for
at Hans Frygt kan være over eder, saa I ikke synde. Folket
blev nu staaende langt borte, mens Moses gik hen til Skyen,
hvor Gud var, og Herren sagde til ham : tal du til Jakobs Huus
og kundgiør Israels Børn : I har nu seet at Jeg talede fra Him
len til eder, giører nu ikke eder selv Guder enten af Sølv eller
Guid ! Hvor Jeg bestemmer Offer-Stedet og lyser Velsignelse,
skal du giøre mig et Jord-Alter at slagte Faar og Kalve paa og
vil du giøre et af Steen, da maa de ikke være ti Ihug ne, thi
nåar dit Hugge-Jern gaaer over dem, er de besmittede. Du maa
ikke giøre Trapper op over mit Alter, thi din Skam maa ei være
over det *) !
Saaledes fik da det Israelitiske Folk sin berømte Grund-
Lov og Moses fik deres Fuldmagt til paa Herrens Vegne at
ordne og indrette Alt derefter, som han ogsaa gjorde; men dog
var det langt fra at Folket med Eet blev Herren tro og Moses
lydig, saa ingen Lovgiver har havt en saadan Kamp at be
staae, for af en selvraadig Horde [Mængde] at danne et borger
ligt Selskab. Vandringen i Ørken forlængede sig derfor til en
heel Menneske-Alder, uden at dog Folket havde mindste Ret
til at besvære sig derover, da de ikke blot, mens Moses var
paa Bjerget hos Herren, nødte Aaron til at støbe dem en
Guid -Kalv som de [paa Ægyptisk] forgudede, men vægrede
sig siden haardnakket ved, paa Herrens Befaling, at rykke ind
i Landet, Gud havde lovet Abraham.
Israel havde nemlig, i det andet Aar efter Udgangen, deres
Leir i Ka des nær ved Canaans Grændser, og derfra sendte
Moses, efter Guds Befaling, tolv Høveds-Mænd, En af hver
Stamme, ind at syne Landet og sige Beskeed saavel om dets
Leilighed som om Indbyggernes Tilstand. Disse tolv Syns-Mænd
eller Speidere trængde frem til Hebron hvor Abraham laae,
og til Gophne eller Drue-Dalen 1, og kom saa tilbage med en
Prøve af Landets [ypperste] Frugter, nemlig Figen, Granat-Æb
ler og Vindruer, men bragde en mundtlig Beskeed der gjorde
et frygteligt Oprør i Leiren. Det er tilvisse et Land, sagde de,
*) Moses 11. 15—17. 19—20.
1 2. Udg.: »kom ikke blot til Hebron, hvor A. laae begravet, men giennemreiste
Landet,*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free