Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Israels Kirke-Sta t
121
være Fri-Stæder spredte i Landet, som den der af Vaade
dræbde en Præst eller hvem det var, kunde nemt tye til, før
Blod-Hevneren naaede ham. Hvilken Mængde Mennesker der i
Ægypten maa have ladt Livet for de Umælende, sluttes let,
nåar Man kun veed at Nabo-Amterne (Nomerne) i Ægyp
ten sædvanlig havde saa forskiellig Guds-Dyrkelse, at de Dyr
der holdtes hellige i det Ene, hadedes i det Andet, og Diodor
siger, det var saaledes indrettet med Flid, for at Folket ikke let
skulde enes om at giøre Oprør; en Bemærkning, der i Øvrigt
er skarpsindig nok og burde drive alle Stats-Mænd til at hylde
Religions-Frihed*).
Af Krigs-Artiklerne anføres To, nemlig, at hvem der
svigtede Banneret var uærlig, til han udmærkede sig ved Tap
perhed, og hvem der røbede Fienden en Hemmelighed, skulde
miste sin Tunge, hvorved kan bemærkes, at baade den Ægyp
tiske og den Ebraiske Lov-Giver vilde bringe de Feige til at
skamme sig, men den Ebraiske vilde naae det, før de mistede
Æren, Ægypteren først bag efter**).
At Ægypterne havde anderledes bestemte Love om Skiøder,
Contracter, Giælds-Sager og deslige end Ebræerne, kan Man
forud vide, og at Sagerne for Betten førtes stumt, med to skrift
lige Indlæg fra hver Side, hvorpaa Over-Dommeren hængde
Sandheds-Tegnet om Halsen paa ham der fik Ret, finder Man
rimeligt, saasnart Man hører det***), men Konge-Loven
skildrer saa godt det ægyptiske Levneds-Løb som en stadselig
Lig-Begængelse med afmaalte Skridt, at den bør kiendes heel.
Det var, siger Diodor, ikke med de Ægyptiske Konger, som
med andre Enevolds-Herrer, at de gjorde hvad de lystede, thi
ikke blot Regierings-Sagerne men hele deres daglige Leve-
Maade gik efter en Snor. De var nemlig ikke omgivet af Slaver
eller Smigrere, men af de fornemste Præste-Sønner over
tyve Aar, som veeg ikke fra dem Dag eller Nat, og tillod dem
aldrig at giøre noget Slet. Det Første Kongen maatte giøre, nåar
han stod op om Morgenen, var at aabne alle indløbne Breve og
i den Henseende besørge det Nødvendige. Naar han derpaa
havde været i Bad og var iført hele sin Konge-Dragt, begav
han sig til Templet, hvor Ypperste-Præsten ikke blot før
end Offringen med lydelig Røst bad Guddommen om Sundhed
til den retfærdige Konge, men tillagde ham stykkeviis alle
*) Diodor I. 52. 56. 57.
**) Diodor I. 49.
***) Diodor 1. 48. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>