Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Savl, David og Salomon
141
get sig kiede af deres egne Mester-Stykker. Kun da, fordi Kong
David blev Forsanger i det Tempel, hans Søn og Guds har
bygget, og er endnu en Helt i Christi Kirkes Historie, som de
Smaa blive aldrig trætte af at elske og beundre, kun derfor kan
Man i Haand-Bogen nøies med at nævne hvad der vilde vel
meget Rum til at ret at fortælle.
Hvad derimod her nødvendig maa bemærkes, er den Hoved-
Forandring i Israels Borgerlige Stilling, som egenlig alt
skedte ved Konge-Magtens Indførelse, men kom dog først ret
for Dagen ved Skilsmissen. Det var en Kirke-Stat, uden noget
synligt Hoved, Moses havde stiftet, og saasnart der i Kon
gen blev et saadant Hoved, var det kun Spørgsmaalet, om Je
hovahs Dyrkelse kunde holde sig i Stats-Kirken, thi paa en
Bække af Konger, der vilde nøies med den udøvende Magt,
efter en Lov der indskrænkede dem, var ikke at tænke. Isteden
for altsaa at Folket hidtil sad tilhuse hos Jehovah, saa skulde
han nu sidde tilhuse hos dem, og skiøndt Salomon var klog
nok til at indsee, at selv det store Huus, han bygde i J e rus a
le m, umuelig kunde rumme den Største, hvem Himlen faldt for
trang, saa var dog allerede han daarlig nok til at mene, der var
Bum nok i hans Rige til alle Afguders Altre ved Siden ad
Jehovahs. Det var Religions-Frihaden, som hans For
stand sagde ham, burde findes i enhver Konges Rige [ethvert
Verdensrige], saa Feilen laae blot deri, at han betragtede Guds
Rige som sit eget, og sig ei som Grund-Lovens Tjener men som
dens Herre; men denne Feiltagelse, der, efter Tingenes sæd
vanlige Løb, snart vilde gaae over paa Præsteskabet i Kon
gens Tjeneste, bebudede, som Man let seer, den Time, da Je
hovah-Dyrkelsen enten vilde blive afskaffet i Stats-Kirken,
eller, hvad omtrent var det samme, blandes med Afguderi. Det
Sidste, kan vi see, var hvad Jeroboam valgde i sit Rige, og
da han forbigik Le viterne, saa fulgde deraf, deels at hans ny
bagte Præster vilde være blotte Øien-Tjenere for Kongen, og
deels at Leviterne, der mistede Tiende og Offer af de ti
Stammer, blev aldeles afhængige af Kongens Naade i Jeru
salem.
Her var da aabenbar ganske overordenlige Forholds-Regler
nødvendige, nåar Forsynet ikke vilde opgive sin Plan: at giøre
Abrahams og Davids Sæd til en Velsignelse for Jorden, og
holde Lampen i Jerusalem tændt, til Lyset [Daglyset] kom
som skulde overstraale Verden, saa det har sine gode Grunde
at vi møde en uafbrudt Række af Propheter fra Samuel til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
