Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrus og Sidon
146
stik iVest og Guidet i Norden, saaledes bør Man dog heller
ikke oversee, hvor kræsen og prutten den gamle Saga-Skriver
paa een Gang er blevet, saa selv om de længstbortliggende
Lande vil han have Syn for Sagn, nåar det giælder Phø
nicerne.
Dog, vi er alle Mennesker, og een stor Fortjeneste har Hero
dot dog af Phønicernes Eftermæle, da han er den eneste
Skribent, som beretter os den Helte-Gierning, de gjorde i den
Ægyptiske Kong Nechos Tid og Tjeneste, ved at om seile
Afrika. For ikke at blive narret, lod Necho dem nemlig løbe
ud fra det Røde H a v, og saae virkelig de samme Skibe komme
til Ægypten paa Middel- Havet, skiøndt først efter hele to
Aars Forløb; men desuagtet seer Man hos Strå bo, at de Lærde
siden drog ikke blot Virkeligheden men selv Mueligheden af
den Seilads stærk i Tvivl, ja, Herodots Etterretning behand
les der saa skiødesløs, at Man ordenlig maa sætte sig ind i
Recensent-Væsenet [i de lærde Heglemesteres Sted], for at kunne
forstaae, det skal være den, der tales om*). Intet Under derfor,
at den nyere Tids Lærde, der knap begreb hvordan Folk kunde
snakke, end sige være veltalende, før Man fik Bøger, slet ikke
kunde begribe nogen Seilads af Betydenhed, før Man fik
Kompas, at de tog Historien for et Æventyr; men det er høist
mærkværdigt, at hvad Herodot sagde, en Anden maatte
troe, ikke han, det har bragt vore Lærde til at troe Fortællin
gen, thi det var den Phøniciske Skipper-Efterretning, at
under den Seilads fik Man Solen paa sin høire Haand,
som Man nu siger, er et vist Tegn paa, de havde passeret
Linien.
Her seer Man omtrent Alt hvad Herodot, der handlede saa
udførlig om de gamle Ægy pt er, har behaget at fortælle os om
Phønicerne, saa hans Taushed om deres Bedrift og Fortjene
ster bør ikke komme dem til anden Forkleinelse paa deres
gode Navn og Rygte, end den som allerede ligger deri. Ganske
tør jeg imidlertid ei forbigaae hans ligesom himmelfaldne An
mærkning, midt i de Ægyptiske Præste-Sagn om Kong Pro
te us, at trindtomkring hans Lund, søndenfor Memphis, boe
Tyriske Phønicer, og hele Egnen kaldes Tyriernes Leir,
skiøndt derom kun er at sige, at boede Tyrierne virkelig der
ligefor Herodots Øine, da hører den Gaade til Perser-Ti
d e n, og er übetydelig, men er det et Sagn fra gamle Dage, skiø
*) Herod. IV. 42. Strabo 11. 98. 100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
