Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrus og Sidon
157
ægte, kunde vi dog ikke synderlig beklage Tabet af dets histo
riske Deel, der maatte slutte hvor vi ønskede, den skulde be
gynde, men det Brud-Stykke af Mythologien, den Christne
Kirke-Historiker Euseb har bevaret, viser kun alt for tydelig
Uægtheden af det gruelige Sammensurium, hvori Phønice
ren, ældre end den Trojanske Krig, idelig slaaes med de Græ
ske Mythographer, hvis Ungdom imod ham dog fortjende
anderledes Skaansel*). At der imidlertid, før de Græske Grub
leres Dage, harværet en Phønicer, der vilde sætte Verden
sammen af Solegran (Atomer), see vi hos Strabo, som kalder
ham Mochus fra Sidon, ældre end den Trojanske Krig, og
nåar vi tåge Brudd-Stykket af Philos Bog for hvad det er, kan
vi naturligviis ogsaa føre os til Nytte hvad en Phønicer skrev
paa Græsk efter Christi Fødsel, og maa især finde det mærk
værdigt, hvad den Byblier fortæller, at Phønicerne til en
Tid brugde Omskiærelsen, ogathan som Grækerne kaldte
den Tyriske Herakles hedd egenlig Melkarth.
Det Første stemmer nemlig med hvad Herodot fortæller,
at baade Phønicer og Syrer (Ebræer) i Palæstina havde
Omskiærelsen, skiøndt de Phønicer, som i hans Dage be
svogrede sig med Grækerne, lagde Skikken af, og vi kan
neppe tvivle om, at jo det og Mere forskriver sig fra Hirams
Dage**).
Det Andet er ikke blot mærkeligt, fordi Melkarth og He
ra k1 e s (udtalt I r a k 1 e s) synes at være eenstydige Phøniciske
Navne paa By-Værgen eller Kæmpen for det Borgerlige
Selskab, men især fordi Grækerne selv havde det Sagn, at
Cadmeren Palæmon eller Melikertes var den Samme
som Herakles; og derved berettiges vi end mere til at tåge
Herakles i Mytherne, hvor han gaaer paa lange Reiser, for
T y r u s-Vætten ***).
Hvor fornøielig denne Anvendelse kan blive, see vi ogsaa
strax, nåar vi betragte Æventyret om den trehovdedeGery
ons Øxne, som Herodot fortæller det, efter Grækerne ved
det Sorte Hav; thi derefter boerGeryon paa Øen Erithia,
paa hin Side Støtterne, hvor de gamle Græker, efter deres
eget Sigende, aldrig kom, og fra Erithia kom Herakles til det
siden saakaldte S kyt hie n, som dengang var øde, hvor han
under Vinters Hjerte lagde sig til at sove, svøbt i sin Løve-
*) Eusebs Indledning (Præp. Evang.) I. 9. 10.
**) Herod. 11. 104.
***) Bocharts Canaan I. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
