Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrus og Sidon
159
have Æren for Nordens tidlige Udvikling, hvis en Saadan vir
kelig har fundet Sted*).
Med denne Phønicernes tidlige Travlhed stemmer det og
saa godt overeens, at Man finder Glasset saavel i Jobs-Bogen
som i Gravene ved Memphis, og Purpuret i Mose-Bø
gerne; thi Old-Tiden har aabenbar ikke kiendt andre Pur
pur-Farvere end de Tyrier og Sidonier, og hvad Glasset
angaaer, da har der vel løbet sære Rygter om deÆthiopiske
Glas-Kister, som allerede Herodot taler om, efter de Ægyp
ters Mund, der var Speidere forKambyses; men Rygtet har
aldrig stadfæstet sig, og det var i alt Fald ikke fra Morianerne
Grækerne fik deres Glas-Vahre**). Pli ni us skal for Resten,
efter de Lærdes Sigende, være den ældste Skribent, der giver os
Oplysning saavel om Purpur-Muslingen ved den Phøni
ciske Kyst, med en Blære, kaldet Blomsten, hvis Saft alene
gav den ægte Farve, som om Glas-Pusteriet, og i Anledning
af dette siger han udtrykkelig, at en Strækning paa fem hun
drede Skridt ved Bækken Belus, under Karmel, var giennem
mange Aarhundreder Glassets eneste Vugge. Efter Sagnetr
føier han til, skal Opdagelsen være skeet paa den Maade, at
nogle Skibsfolk, der laae for Anker med en Ladning Salpeter,
tog Stumper deraf i Land og kaagde deres Mad ved ; thi ved
den Leilighed, siger Man, smeltede Glimmer-Sandet og viste
Verden et nyt Slags Bække som blev til Glas. Plinius tilskri
ver for Resten Sidon alene Glas-Pusteriet, og siger om Ty
rus i hans Dage, at Muslingen og Purpuret var nu hele Herlig
heden ved den berømte Stad, der fordum blev Moder til Kar
thago og alle de Phøniciske Kolonier, paa Theben nær i Bøo
tien, som Sidon havde Æren for***).
Dog, hvorledes Tyrus og Sidon sank, derom veed vi langt
bedre Beskeed end om deres Opkomst og Vælde, og nåar Kolos
serne styrte, seer Man bedst hvor store de har været, saa det er
stor Skade, at det eneste hele Blad vi har af den Phøniciske Hi
storie er i nyere Tider hardtad slet ikke læst.
Da den Assyriske Erobrer Salmanassar, i det Ottende
Aarhundrede, trængde frem til Middelhavet, melder Menan
der fra Ephesus, at Åkre, Sidon og alle de andre Phøniciske
Stæder lod Tyrus i Stikken, og udrustede Seier-Herren tresinds-
*) Moses IV. 31. Odysseen IV. 13. XV. 459. XVIII. 295.
**) Moses 11. 25—28. 35-36. 38—39. Jobs-Bogen 28. Herod. 111. 24. Dio-
dor. 11. 73.
***) Plins Naturh. V. 19. IX. 36. XXX. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
