Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ninive og Babylon
169
rakt til Himmelen, kunde dog umuelig være sunket saa dybt i
Jorden, at det jo lod sig opdage [opgrave]. Erfaringen har imid
lertid, denne Gang som saa tit, stadfestet, at hvem der leder
som en Engelskman d, han Under, thi paa denne Maade er
der ikke blot østenfor Euphrat fundet kiendelige Levninger
af den gamle Stad, med sit Mursteens-Bolværk, men selv
paa den fortvivlede Vester-Side fundet en Bygning, som et
lille Bjerg i Høiden, der synes mishandlet af Torden-Kiler, kal
des af Araberne Nimrods-Taarnet (Birs Nimrod) og er
sikkert Ruinen af det Jette-Værk, hvormed de gamle Børn for
fire Aartusinder siden indlagde dem et Navn paa Sine ars
(Sindsjars) Slette. Det mener i det Mindste En af vore Dages
klogeste Historie-Skrivere*), men nåar han tillige formoder, at
det har ligget midt inde i Ves te r-B yen, og været det otte
taarnede Belus-Tempel, Herodot beskriver, da er det ikke
blot Afstanden (over en stiv Miil) fra Floden, der giør det uri
meligt; thi til at holde Huus paa saa frygteligt et Sted, endog
saa kun for at indjage andre Skræk, maatte der vist i Oldtiden
saadan en »gudsforgaaen Krop af en Jæger« som Nimrod.
Derimod er det sikkert nok samme Ruin [Jordstyd], som
Strabo fortæller, Alexander den Store kort før sin Død
vilde havt istandsat, men opgav, da han saae, det vilde give
Folk i Tusind-Tal Maaneders Arbeide blot at rense Jorden fra,
og heraf kan Man end videre slutte sig til, at den store Gruus-
Dynge [Grusdysse], med Spor af Ring-Mure, som Engellæn
derne (Rich og Porter) ogsaa har opdaget nordost for Nim
rods-Taarnet, har været Bels Begravelse, som Strabo
melder, var reent forstyrret, efter Sigende, af Kserxes**).
Hvor stor Babylon egenlig harværet, er de Lærde endnu
ikke blevet enige om, fordi Beretningerne er forskiellige og
Stadierne var ligesaa, og Ulykken er ikke stor, da vi nu dog
veed, hvor den har ligget: lidt nordenfor Helle, under 32 Gr.,
som er een mindre end Bagdads og to mere end Bassoras
Poli-Høide ; men da Engellænderne, ved at opmaale Bolværket,
har fundet det e e n M i i 1 langt, og vi af H e r o d o t see, at Alting
var afmaalt og snorret der, ligesom i China, kan Man vist
frit antage fire Mile for den 400 Stadiers Omkreds, Herodot
tillægger den. Derefter var den nemlig større end Paris, og det
er jo Alt hvad Man kan vente, da den, efter de Gamles eenstem-
*) Heeren om Babylonierne. Historische Werke I. 2.
**) Strabo XVI. 738.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
