- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
192

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nebucadnezar og Belsazar
192
viser kun deres Vrantenhed, thi om Nøiagtighed i Sligt var det
aabenbar her slet ikke Ksenophon at giøre, og Forvexlin
gen var saa meget lettere, som vi af en Anmærkning hos Da
niel see, at Darins var en Søn af Kyaxares (Achasuerus)*).
Saaledes faldt da det stolte Babylon og stadfestede mærke
lig Prophetens Ord, om dem der var kloge paa Himmelens
Løb**), thi Chaldæernes Læsning i Stjernerne var ikke blot
berømt i Oldtiden, men var den eneste Videnskabelighed,
vi kan skiønne, Babylonierne beflittede dem paa, uden engang
at kunne forudsee den Persiske ei meget fine Krigs-List. Under
Da ri us Hystaspis stræbde Babylon vel at hæve sig igien,
men sank derved kun endnu dybere og mistede Endeel af sine
Mure og alle sine Kaabber-Porte, blandt hvilke, som vi ved den
Leilighed see hos Herodot, En var kaldt op efter Semiramis,
en Anden efter Niniviterne, en Tredie efter Belus og en
Fjerde efter Chaldæerne***). Fra Alexander den Stores
Tid forsvinder Babylon ganske af Universal-Historien, indtil
Man begyndte at lede om dens Ruiner, og deraf kan vi slutte,
den har havt sin Rigdom og Storhed af Handelen, som fra
den Persiske Bugt, fra Persien og Indien, gik derover til
Vest-Asien og Middel-Havet, men tråk sig, efter Alexanders Tid,
til Seleukia og den Parthiske Hovedstad Ktesiphon ved Tig
ris, for siden, i Araber-Tiden, at flytte til Bagdad og Bassora.
Vi veed for Resten, at hvad Babylon selv førde til Markeds
var alskens Pynt og Stads (Galanteri-Vahre) fra kostbare Tep
per til pænt udskaarne Signeter og lugtende Vande, og da nu
tillige Lystigheden og Frækheden var langt fra at fattes, maa
Babylon med Rette kaldes Oldtidens Paris. At den ogsaa
meget tidlig har udmærket sig ved Stads, kan vi slutte af
Josva-Bogen, thi mellem de Ting der ved Jer i c hos Ind
tagelse stak den ulykkelige Achan i Øinene, saa han over
traadte det strænge Forbud, var ogsaa Stads fra Si near eller,
som det almindelig oversættes, en Babylonisk Kappe.
Kile-Skriften paa Tegl-Stenene har Man vel, som sagt, endnu
ikke lært at læse, men Man har dog grundet Formodning om,
at den kun indeholder Giælds-Forskrivninger og andet Sligt,
og det er saameget rimeligere, som Ægypterne, der maae
kaldes Babyloniernes ældre Brødre, heller ikke synes at have
*) Daniel 9.
**) Esaias 47.
***) Herod. 111. 150—60.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free