Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Meder og Perser
lig som han var kaldet og kunde ei heller udeblevet længe, nåar
vi skulde være istand til at sammenkiæde Folkenes Levnets-
Løb. Nuvar det imidlertid aabenbar Perser- Krigen, som
udvidede Grækernes historiske Syns-Kreds, og uden hvilken vi
ligesaalidt kan tænke os Herodots Museum, som Alexan
ders Tog med alle dets forbausende Følger, og derfor især høre
Slagene ved Thermopylæ og Salamis til de mærkværdigste
Stats-Begivenheder i Tidens Løb.
Det Land, der, med Kyrus, indtraadte i Verdens-Historien,
er den store, langagtige Firkant, som dannes af Tigris mod
Vesten, det Kaspiske Hav og Gihon (Oxus) mod Norden,
Indus mod Østen og det Indiske Hav med den Persiske
Bugt imod Syden, altsaa hvad vi til daglig Brug endnu kalde
Persien. Vel er just ikke »Persien« men »Iran« (Græker
nes Ariane) Hoved-Navnet, Man i Landet selv har betjent sig
af; men deels er dette Navn ligesaa übestemt og svævende, og
deels maa det nødvendig giøre Udslaget, at baade var det under
Perse r-N avnet Folket vandt sin Hæders-Krands, og fra F a r s i
stan det Største i alle Maader udgik. Sagen er da kun, at vi
hverken maae tænke os det gamle eller det ny Persien som
Hjemmet for en enkelt Folke-Stamme, men som det Asia
tiske Tydskland, der endnu mere end det Europæiske
har været udsat for idelige Indvandringer og Omvæltninger og
hvis Indbyggere endnu langt mindre end Tydskerne har
vundet selv den Lighed, fælles Skrift-Sprog og Lovgivning stræ
ber at frembringe. Som en Grændse-Leir, større end Tydsk
land, mellem Vest-Asien, Tartariet, China og Indien,
skal vi derfor betragte Persien; thi en saadan har det lignet
fra Arilds-Tid, og dertil synes det i alle Maader skabt. Isteden
derfor her at opregne alle de barbariske Navne, de forskiellige
Stammer enten have givet dem selv eller faaet af Grækerne og
os, vil vi blive staaende ved Meder og Perser i Syd-Vest,
som er de eneste nogenlunde faste Folk, vi kan opdage, og der
fra kaste et Blik paa Leiren, som den ligger for vore Øine.
Hvad vi nu først blive våer, er den høie Beliggenhed, thi selv
Sletterne er Flakkebjerge, flere tusinde Fod over Vand-Skorpen
[Vandspeilet], hvoraf følger, at Man her, under samme Polihøide
som Ægyptens, har en ganske anden Himmel-Egn, har kun
nede i Dalen ved Bugt en smeltende Hede, og nordisk Vinter
længe før Man naaer det Kaspiske Hav, under Siciliens
Brede. Leiren er dernæst vel forskandset, thi den udgiør egen
lig kun en Ørk, med en tyk Bjerg-Krands, som i Østen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
