Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kyrus
den store Halv-Øe mellem det Sorte Hav, Archipelagus og Mid
del-Havet, som Romerne kaldte Lill e-A sien og Tyrkerne
kalde Nato li en, uden at Indbyggerne selv, saavidt vi veed,
nogensinde har kunnet enes om saa meget, som blot at give sig
selv og Landet et Fælles-Navn ; fordi fra Arilds-Tid var Halv-
Øen deelt mellem mange forskiellige Stammer og Folke-Færd,
saa Herodot talde ikke mindre end Tredi ve. Vi maae derfor
betragte Lille-Asien som et stort Karavanseri, med bestandigt
Rykind og Rykud, og sammenligne bedst Tilstanden der ved
Kyri Tid med Italiens Tilstand før den Franske Revolution,
da Man havde ondt ved at felle Herskaberne, og fandt kun for
ældede Spor af den store Sø-Fart og Konst-Flid, som her
engang havde blomstret, ja, det berømte Lykiske Orakel i Tel
messe, der sang nu paa det sidste Vers, svarer end ikke ilde
til det gamle V a tik an med den ledeløse Pave-Stol.
Halv-Øen strækker sig for Resten over 200 Mile fra Øst til
Vest, og ligger under en mildere Himmel-Egn end Italien (mel
lem 34 og 41 Gr. N. B.), menTaurus og Anti-Taurus fra Ar
menien fylde baade den sydlige og nordlige Deel med Bjerge, og
selv i Midten var det fra Arilds-Tid kun vestenfor Halys-Floden,
som nu hedder Kizil-Ermak, der fandtes synderlig Dyrkning
og bekiendte Riger. Her laae først Phry gi en, som i ældgamle
Dage skal have behersket Halv-Øen, og var bekiendt af sine
fine Græs-Gange, som deAngoriske Geeder nu betræde, men
var dog mest navnkundig af sine Konger, M i das med det me
get Guid og med de lange Øren, og Gordius Plovmand, der
slog den berømte Knude, som Alexander overhuggede. Det
Phrygiske Konge-Huus uddøde imidlertid netop nu, med to
ulykkelige Unger-Svende, blandt hvilke A dras t af Van-Vare
dræbde sin Broder og siden i Fortvivlelse sig selv, og Riget var
faldet i Hænderne paa Nabo-Kongen mod Vesten, Krøsus
nemlig, som derved udstrakde sit Spir til Halys. Hans eget
Folk, Ly die r ne, var i Øvrigt meer bekiendt for Kiælenskab
end Tapperhed, og selv Herodot siger, at hardtad det Mærk
værdigste i Landet var Guld-Støvet, som Floden Pa kt ol us,
der giennemstrømmede Hoved-Staden Sardes, førde med sig
fra Tmolus-Bjerget; men foruden denne Guld-Grube havde
Krøsus en Anden: i Karavan-Handelen som Sardes var Mid
del-Punkten for, og endnu en Tredie: i de Græske Stapel-Stæ
der paa Kysten, som maatte skatte til ham, saa han havde nemt
ved at fremtrylle store Krigs-Hære af haardføre Bjerg-Boer, im
mer tilfals for klingende Mynt.
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>