Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kambyses
226
Phønicerne, som udgiorde Kiernen af hans Sø-Magt og havde
godvillig givet sig under Perserne, ingenlunde vilde bekrige et
Folk, der var deres eget Kiød og Blod, og den Krigs-Hær paa
50000 Mand, der drog ud fra Thebe med den Ordre at lægge
Ammons-Templet i Aske, veed Ingen hvor støi eller fløi,
undtagen forsaavidt Ammonierne sige, de fandt deres Grav i
Flyve-Sandet, en Dag, de havde leiret sig i Ørken og holdt
Maaltid*).
Hvad nu endelig Toget mod de seilivede Æthioper angaaer,
da skikkede Kambyses først nogle Fiskere fra Elephan
tine afsted, for at udspeide Landet, og blandt andet udforske,
hvordan det egenlig hængde sammen med den saakaldte Soel-
Skive eller det runde Bord i Græsset, hvor Man sagde, der laae
kaagt Kjød af alle Slags hver Morgen til aabent Taffel, skudt op
af Jorden, eller, som Grækeren giætler, skaffet did om Natten
paa Øvrighedens Foranstaltning. Speiderne skulde paatage sig
Mine af Kongelige Gesandter [Sendebud], der kom for at slutte
Venskab, og Førde desaarsag en Purpur-Kaabe, en Guld-
Kiæde og Armbaand, en Alabaster-Flaske med Balsam og et
Anker Palme-Viin med sig, at forære Kongen. Den List lykke
des imidlertid ikke, thi da Fiskerne kom frem med den venlige
Hilsen fra Perser-Kongen Kambyses, svarede Æthioperen :
ja, det er kun Snak med det Venskab, thi jeg veed nok, I er
Speidere, og jeres Konge er en Kieltring, der vil undertrykke
Folk, som aldrig har fortørnet ham, men her er nu en af vore
Buer, bringer I ham den og beder ham bie med at bekrige de
seilivede Æthioper, til Perserne kan kappes med os i at spænde
saadanne Buer! Siden, da Æthioperen gav sig til at syne For
æringerne, og hørde at Purpuret var farvet, sagde han: idel
Falskhed altsaa, ligesom I er selv! men baade Kiæden og Arm-
Baandene kaldte han Lænker, som han maatte lee over brug
des til Stads. Vinen var det Eneste der behagede ham, og da
han i den Anledning fik at vide at Perserne aad Brød og levede
i det Høieste firsindstyve Aar, gjorde han den Anmærkning,
at det var intet Under de døde tidlig, der aad Dynd, og at de
rimeligviis ikke engang vilde blive saa gamle, hvis de ikke ve
derkvægedes [kvægedes] af den liflige Drik, der var det Eneste,
han misundte Perserne **).
Efter nu at have beseet Landets Mærkværdigheder, især Soel-
*) Herod. 111. 12.
**) Herod. 111. 17—22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
