Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Darius Hystaspis
243
den med Guld-Støv, saa Krøsus, der saae ham komme saa
ledes tilpakket ud med opspilede Kiæber, kunde ikke bare sig
for Latter og gav ham, for det gode Indfalds Skyld, store For
æringer ovenikiøbet*).
Ved Marathon havde Athenienserne ingen Hjelpere uden
Borgerne fra Platæa, som de før havde frelst fra Thebanerne,
og som nu stod ærlig bi paa venstre Fløi ; thi vel var der strax,
da Perserne kom, skikket Bud til Sparta om Undsætning, og
Løberen Philippides var kun to Dage underveis, men det
var til Uheld først den Niende i Maaneden, og Spartanerne
maatte efter Loven ikke rykke i Marken før Fuld-Maane, saa
alt det de siden skyndte dem, naaede de dog ikke Athenen før
efter Slaget. Vende tilbage uden at have seet en Perser, vilde
imidlertid dog ikke de totusinde Skarpskytter, som paa tre
Dage havde lagt Veien tilbage mellem Sparta og Athenen,
og de gik derfor samtlig til Marathon, saae de faldne og
fangne Barbarer, udbrød i Berømmelser over Athenens Helte og
Storværk, og drog saa hjem**).
At Slaget ved Marathon var Athenens, ligesom det ved Ther
mopylæ var Spartas, Stolthed, seer Man vel bedst deraf, at Dig
teren Æ skild (Æschylos), der dog ogsaa var med ved Sala
mis, vilde i sin Grav-Skrift kun have Marathon nævnet, og
et bedre Tegn for Grækenlands Frihed kunde derfor intet Offer
bringe, end det Spartanerne bragde, da de jublede ved Mara
thon. Et tvetydigt Varsel var derimod Svaret, som Pl ut ark
forfeller, Miltiades fik i Forsamlingen, da han forlangde Hæ
ders-Krandsen af Olie-Kviste: »vil du være ene om Æren,
saa bliv det først om Seiren«, og det var kun daarlige Tegn for
Athenen, først at Miltiades strax efter Seiren ved Marathon
vendte Vaabnene mod Par os, for at pine hundrede Talenter
af Indbyggerne, og dernæst at Athenienserne dømde ham, saa
ret og syg, til at bøde Halvtredsindstyve, fordi han kom tom
hændet hjem***)!
Uegennyttige Høvdinger og taknemmelige Borgere trængde
nemlig Grækenland nu øiensynlig til ; thi Dar iu s udøste ikke
sin Harme paa de fangne Eretrier, som han lod boe i Arde
rikke, hvor de, da Herodot beskrev deres Vanheld, endnu
talde Græsk ; men han rustede sig af alle Kræfter for at hævne
*) Herod. VI. 110—17. 121—125.
**) Herod. VI. 105—6. 108. 120.
***) Herod. VI. 132—33. 136. Plutarks Kimon. Pausanias I. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
