Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grækerne
266
Alle gavnligt og behageligt, Medbeiler-Forhold var det aaben
bar, Grækerne prøvede paa at indføre i deres Stæder, og mellem
alle Stæder og Stammer indbyrdes ; thi de deelde sig ingenlunde
i de mangfoldige smaa borgerlige Selskaber for at udstykke
Grækenland eller for at blive hinanden fremmede, men for at
hver Slægt kunde, saa at sige, i sit eget Huus og sin Families
Skiød friest og behageligst udvikle sine Kræfter og uddanne
sine Anlæg, til at glimre og seire i det store Vædde-Løb, der
skulde være det Samme for Stammerne, som de Olympiske,
Pythiske og Isthmiske Lege var for Enkelt-Manden. Der
for havde Man fra Arilds-Tid et saakaldt Amphiktyonisk
Raad, sammensat af alle Stammers Fuldmægtiger, som tillige
var Forstandere for National-Helligdommen [Folkehel
ligdommen] i Delphi, og skulde forhindre Kappe-Lysten fra
at udarte til fordærvelig Splid og holde Banen aaben for de
Smaa som for de Store.
At nu et saadant Raad i mange Ledd baade skulde selv være
besjælet af Folke-Aanden og finde Lydighed hos de Stærke
ste mod Loven i dens Navn, var vist nok, i vor syndige Verden,
ligesaalidt at vente, som at samme Aand skulde være over alle
Stædernes Øvrigheder og finde lydige Undersaatter nok til at
beholde Magten ; thi begge Dele hænge paa det Nøieste sam
men, saa det er intet Under, at i Perser-Tiden, da Tyranni
og Tøileløshed stred om Prisen allevegne, at da Amphiktyo
nerne kun nævnes i Forbigaaende : ved Mindes-Mærkerne om
den sidste Folke-Daad og Prisen paa den Grækers Hoved, der
forraadte sit Fædreneland. Men aldrig var dog den Folke-Daad
i Perser-Krigen blevet øvet, og aldrig var det blevet agtet for
Lands-Forræderi af en The ss ali er at vise Barbarerne Vei ind
til sine gamle Uvenner i Phokis og deres peloponnesiske
Hjelpe-Tropper, dersom det Græske Forbund ei før havde
været anderledes i Kraft, og aldrig vilde Amphiktyonerne
blevet navnkundige i Grælenland, dersom Steen-Støtterne ved
Thermopylæ havde været deres første berømmelige Værk, som
det blev deres Sidste. Hvor tidlig dette Græske Stats-Raad er
stiftet, lader sig vel ikke afgiøre, men tænkes maa det vist foran
de første Folke-Bedrifter (Argonauter-Toget og Trojaner-Kri
gen), og dermed stemmer Sagnet overeens, der nævner Deu
kalions Søn, Amphiktyon, og Argiveren Akrisios, Mor
fader til Perseus, som dets Ophavs-Mænd*). At det hverken
*) Strabo IX. 420. Pausanias X. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
