Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sparta og Athenen
277
havde udviklet sig, kaste vi et Blik paa Spartas og Athenens
tidligere Bane, og see da strax, at Man ved den ilaurbær
krand sede* Eurotas, hvor Sparta laae, alt længe havde sun
get for Børnenes Vugge om Herredømmet i Grækenland. Spar
tanerne i Perser-Tiden var nemlig, efter Alles Sigende, et ganske
andet Folkeferd end dem der fulgde Menelaos til Troja, og
havde et Par Menneske-Aldere senere, under Herak liden
Aristodem[s] eller hans Sønners Anførsel, tåget Staden og
Landet med væbnet Haand og gjort dem af de gamle Indbyggere,
der ei udvandrede, om end ei alle til saadanne Slaver, som He
-1 oter ne var, saa dog til underdanige Tjenere. Den Spartanske
Frihed var altsaa lige fra Begyndelsen et He r r e-V æse n, hvis
Besiddere slet ikke lignede hvad vi kalde Borgere, men en Skare
af Middel-Alderens strænge Riddere, der havde opslaaet deres
Bopæl i en Stad istedenfor paa adspredte Borge, lod Bønderne
trælle og Borgerne skatte, mens de selv fulgde Jæger-Hornet og
Luren. Dog var Spartanerne, med alt det, da vi lære at kiende
dem, hverken raae eller vilde, men adstadige, ordknappe, ære
kiære, tarvelige, og hjemme hos dem selv beskedne og retfær
dige Bymænd, og denne egne Dannelse tilskrev Man He r ak li
den Lykurg, der, efter Slægt-Registrene hos Herodot, op
traadte som Lov-Giver tre Menneske-Aldere efter Aristodem
og elleve fø rend Leonidas, hvormed det ganske stemmer,
hvad Thukydid vidner, at i hans Tid var den Spartanske For
fatning 400 Aar gammel*). Somme sagde, Lykurg havde faaet
sin Stats-Klogskab i Delphi, hvor Oraklet forgudede ham, men
Spartanerne selv sagde, han lærde den paa Kreta, og Herodot
fandt Adskilligt i hans Indretninger, der mindede ham om
Ægypten, som er naturligt, hvis Mi nos stammede derfra**).
Saameget er ogsaa klart, at ikke blot de enkelte Love og Ind
retninger, som vi finde dem hos Herodot og Ksenophon,
har et fremmed Præg, men at Sparta i det Hele staaer saa
eensom og fremmed i Grækenland, at det vel endnu længe vil
være en Gaade for de Klogeste. Et besynderligt Fællesskab
hardtad om Alt, blind Lydighed hos de Undergivne, strængt
Ansvar for de Befalende, og almindelig Ophøielse af Loven
over Lysten og af Æren over Livet, det er Grund-Trækkene,
Man har givet os, og at det endnu i Perser-Tiden var dermed
alvorlig meent, viser ikke blot Standhaftigheden ved Thermo
*) Herod. I. 65. VII. 204. Thukydid I. 18.
**) Herod. I. 65. VI. 60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
