Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sparta og Athenen
287
holdtes det første Sø-Slag, Grækerne vidste af at sige, over to
hundrede Aar før det, hvorved de nu vilde afgiøre deres
Trætte om, hvem af dem der havde Ret til at blande sig i den
Parti-Strid, der uroede Epidamnus (Durazzo), en Plante-
Stad, som Korkyræerne under en Korinthisk Høvding
havde anlagt i Epiros*). Korintherne tabde Slaget, men da de
rustede sig paa Ny og kaldte alle deres Bunds-Forvandte, hvor
iblandt Spartanerne, til Hjelp, fandt Korkyra, som svigtede i
Perser-Krigen og stod ene, Spillet for voveligt, og søgde Hjelp i
Athenen, hvorpaa den, efter egen Tilstaaelse, ei havde andet
Krav, end det Tillokkende der for Grækenlands største Sømagt
kunde ligge i at forbinde sig med den Næststørste, paa Veien til
I tali en. Skiøndt nu Athenen ei kunde tåge Korkyras Parti
mod dens Moder-Stad, uden, etter Græske Begreber, at gaae
mellem Bark og Træ og begunstige en unaturlig Opsætsighed,
og uagtet Freds-Brud med Korinth var i alle Maader en Udfor
dring til Sparta, saa fattede dog den ellers meget fredelige Pe
rikles en urimelig Lyst til Krig, saa det var intet Under, Man
giættede paa, han blot vilde give Athenienserne, som krævede
ham til Regnskab for hans Huusholdning, andet at tænke
paa**). Perikles døde alt i Krigens tredie Aar, men dog før
des den til det Tiende omtrent i hans Aand, saa Athenienserne
indlod sig ikke i aaben Mark med Spartanerne, men gav By-
Marken til Priis, og hævnede sig ved Plyndring paa Kysten af
Peloponnes, hvor de endogsaa, ved at befeste Pylos (Navarin)
skaffede sig en god Havn, og efterat den Spartanske Vove-
Hals Brasidas og den Atheniensiske Spøge-Fugl Kleon,
der ene satte Liv i Spillet, paa een Gang havde bidt i Græsset
ved Amphipolis (Emboli) i Makedonien, sluttede Medbeiler
inderne en Fred, der aabenbar løb ud paa en venskabelig De
ling af Grækenland imellem sig***). Men det var kun Pe r ik
le s-T iden, eller den anden Menneske-Alder efter Slaget ved
Salamis, der vilde døe i Fred, og det viiste sig strax at den Ny,
som Alkibiades stræbde at give Navn, vilde blive krigersk
for Alvor, thi denne Frænde af Perikles og Discipel af So
krates, udrustet med Alt hvad hans Tids-Alder beundrede,
elskede Krigen, ikke for Fredens eller for Udfaldets, men for
dens egen Skyld : for den raske Bevægelse hvori den satte alle
*) Thukydid I. 13. 24.
a Plutarks Perikles
***) Thukydid IV. 3. V. 6. 10—18. Diodor XII. 323—24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
