Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander den Store
314
uden Modstand over begge Floderne, men da han nærmede sig
den Persiske Leir, laae han stille nogle Dage, for at Hæren
kunde udhvile sig og alle Forberedelser til Slaget træffes i Mag.
Saa blottede var ogsaa Perserne for al Krigs-Konst, eller saa
slappe var alle Forhold under det forældede Despoti, at Alex
ander, ligeoverfor en Million Fiender, kunde belave sig paa et
Hoved-Slag som paa en Hare-Jagt, ogParmenion raadte ham
derfor at overrumple Perserne ved Natte-Tide, men dertil sva
rede dog Alexander: nei, jeg har ingen Trang.til at stjæle en
Seier! Hele denne sidste Nat før Slaget ved Ar bel a, som det
kaldes, (fordi Arbela, skiøndt Mile borte, var den nærmeste be
kiendte Stad,) lod Darius, for en Ordens Skyld, sine Tropper
staae under Vaaben, men en Orden, der maa kiøbes saa djTt,
betaler sig sædvanlig kun slet, thi hvem der har staaet sig træt
og forfrossen om Natten, pleier gierne at lægge sig Dagen efter,
eller at løbe sig varm. Alexander var vel ogsaa længe oppe
om Aftenen, havde adskillige hemmelige Ting for med A ri
stande r og bragde »Frygten« et Offer, som hun, ved saa tit
at kyse hans Fiender, ogsaa kunde synes at have ærlig for
tjent; men derpaa gik han til Ro, og sov saa sødt, at hans Ge
neraler havde ondt ved at faae ham vaagnet [vækket] i Dagnin
gen. Det synes ogsaa virkelig, som om han var kommet noget
silde paa Benene, den mærkelige Sommer-Dag, thi da der kom
Bud fraParmenion paa venstre Fløi om Forsterkning, fordi
Fienden trængde ham og et Strøif-Korps havde omgaaet ham
og plyndrede Trosset, da, fortæller Plutark, kom Alexander
først ud af sit Telt for at angribe med høire Fløi. Han bad
imidlertid Budet hilse Parmenion, at hvis han ikke reent var
gaaet fra Forstanden, maatte han jo dog kunne begribe, at sei
rede Man, blev der godt Kiøb paa Tross, og lod Man sig slaae,
trængde Man ikke til meer for at døe. Derpaa gjorde han Frem
ad, og helmede ikke, før han kom i Nærheden af den Kongelige
Strids-Vogn, som han fra de Syriske Porte af havde et synder
lig godt Øie til. Plutark, som, i Mangel af en Homer, har
gjort sit Bedste for at skildre os den Makedoniske Aga me m
non, beskriver da ogsaa hans Rustning, paa den Dag han vandt
hele Asien, fra Top til Taa, saa vi veed, hans Hjelm var vel
kun af Staal, men blanket saa godt af sin Mester Theophilos,
at den skinnede som Sølv; hans Ring-Krave var af samme Malm,
men rigt besat med Ædel-Stene; hans Sværd, smidigt og funk
lende, sjelden [ude] af hans Haand i Slaget, var en Foræring af
Kongen af Kypern, og hans kostbare Bælte, den gamle Heli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
