Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Hellenistiske Riger
324
hans Død Stat-Holder i Thrakien, hvormed han forbandt en
Deel af Lille-Asien, men blev dog ikke Stifter af noget varigt
Rige. Kassander kom først til Alexander i Babylon, for at
forsvare sin Fader Antipater mod de mange Klager over
ham, fra Makedonien og Grækenland, hvor han under hele
Toget var Statholder, og Mange skyldte ham og hans Broder
for at have forgivet Helten. Rygtet om denne Forgivelse synes
imidlertid kun at have havt sin Grund i Følelsen af det Unatur
lige, der altid ligger i at store Mænd bortrykkes pludselig i deres
bedste Alder*), og for et saadant Rygte, hvis Smed han ingen
lunde var, bør Kassander da ikke høre ilde; men for Resten
lignede det ham rigtig nok at giøre hvad det skulde være, nåar
han kunde vente at vinde derved. Uagtet nemlig Antipater,
[som] efter Perdikkas [blev] Konge-Skyggernes Formynder,
[godt] følde, at hverken et saadant Værgemaal eller Statholder
skaber kan gaae i Arv, og udnævnede desaarsag før sin Død en
Anden af Alexanders gamle Venner (Polysperchon) til sin
Efter-Mand, saa fandt Kassander det dog meget urimeligt,
gjorde Opstand, indtog Makedonien og lod med koldt Blod
baade Alexanders gamle Moder Olympias og hans unge Søn
myrde**). For den Priis fik han virkelig Riget, hvor han og
saa byggede endeel nye Stæder, og deriblandt Thessalonik
(Salonik), men han skal dog bestandig have skammet sig lidt ved
at hedde Konge og gyst ved at see paa Alexanders Billed-Støtte
i Delphi, og hans Sønner, hvoraf den Ene myrdede sin egen
Moder, mistede Riget, som de sloges om, saa der blev ingen
Konge-Slægt af dem***).
Efter mange Omskiftelser kom Anti gon id erne til omtrent
et Aarhundrede at beklæde den Makedoniske Throne, og
deres Stam-Fader Antigonos, der regnede sig til den gamle
Konge-Slægt, lignede den ogsaa virkelig meer end Nogen af de
Andre, der vilde arve Alexander. Antigonos maa have svun
get sig op i den gamle Philips Tid, da vi Intet høre om hans
Bedrifter paa Toget, thi at han var berømt, seer Man deraf at
han strax fik Phrygien, Lykien og Pamphylien til Stat-
Holderskab, og han fandt sig ventelig baade for gammel til at
give Tid, og for stiv til at krumme sin Ryg for en Skygge ; thi
han tråk Sværdet paa Timen, for, om mueligt, at giøre alle de
Asiatiske Statholderskaber til et samlet Rige, for sig og sin
*) Diodor XVII. 625. Plut. Alex. Arrian VII. 27.
**) Diodor XVIII. 648. 653. 656. XIX. 690—91. 697—99. 728.
***) Diodor XVIII. 628. Plutarks Demetrios.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
