Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Hellenistiske Riger
331
Kræfter og blev Konge iMakedonien, paa Ny forgudede ham,
og hvor tit hver Græker-By i den forvirrede Tid skiftede Herrer,
kan være os ligegyldigt ; men Fælles-Kampen paa Liv og Død
mod de Galliske Barbarer, hvor indskrænket og* mat den
end var, maae vi dog nødvendig, baade for dens egenfSkyld og
for hvad den minder om, et Øieblik dvæle ved.
Gallerne var en Sværm af raae Barbarer, om hvis Hjem
stavn og Udvandring vi i Øvrigt Intet veed, og havde, Man si
ger kort efter den Peloponnesiske Krig, hærget Italien, men
gjorde dog først, fra Thrakien af, Indfald i Makedonien,
da dette Land, efter mange Omskiftelser, var faldet i en Forræ
ders Haand, som myrdede sin Velgiører: den Syriske Seleu
kos. Denne Niding, Ptolomæos Keraunos, faldt i et Slag
mod Barbarerne, Lysimachos var alt i Forveien faldet for
Seleukos, Pyrros var i Italien, og Veien til Grækenland syn
des da at staae Gallerne aaben. Dog, skiøndt Grækerne, svæk
kede, modfaldne og skadefroe ved Makedoniens Ulykke, kom
seent paa Benene, kunde dog fremfor Alt Athenienserne ikke
sove roelig, da Barbarerne øiensynlig truede Hellas,*men stil
lede sig ved Thermopylæ, under Ka 1 1 ip s Anførsel, med fem
hundrede Ryttere og tusinde Fodfolk, i Spidsen for en^Borger-
Hær paa omtrent 20000 Mand, mod 200000 Barbarer. Det paa
følgende Slag har Grækerne naturligviis stræbt at skildre saa
glimrende som mueligt, men faldt der kun Fyrretive paa de
res Side, kan det dog ei have været meget haardnakket, og da
Gallerne siden gik over Øta, for at falde Grækerne i Ryggen,
reddede disse sig ombord paa de Atheniensiske Galeier og
overlod det mest til Ætoler, Phokenser og den Delphiske
Apolselv at forsvare sig mod Brenn us og hans vilde Skarer,
der især higede efter det berømte Tempels Skatte. Hvorledes
det nu egenlig gik til med Gallernes Nederlag ijPhokis,
deels, som Man siger, ved Jord-Skiælv og Uveir, deels ved
gamle H elte-Skygger, fra Grækenland og Norden (Hy
perboræer), og endelig i Raseri for hinandens Haand, det lader
sig nu saameget mindre oprede, som vore ældste Efterretnin
ger er tohundrede Aar yngre end Begivenheden ;] men da
Man fortæller os at Brennus dråk sig ihjel i Vim, feiler
Man dog neppe i den Formodning, at Barbarerne for en stor
Deel har ødelagt dem selv ved Drukkenskab og deraf flydende
Slags-Maal om Byttet. Da Resten under Kichor eller Akichor
tråk sig tilbage, fulgde Athenienser og Bæoter dem i Hæ
lene og slog Mangfoldige, saa kun en ringe Levning reddede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
