Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pyrros
333
Sylla, den Romerske Tyran, skaanede vel ligesaalidt denne
lille Helligdom, som nogen Anden, da han forstyrrede Athe
nen*), og Skjoldet er for længe siden hensmuldret med saa
mange Græske Æres-Tegn, men at vi veed, hvad der stod paa,
og har i det Hele en saadan Græsk Beskrivelse af Græken
land, som Pausanias gav i den Romerske Keiser-Tid, det
beviser allerede, at Grækenland, skiøndt sunket, var dog ingen
lunde forgaaet, og hvorfor skulde vi ikke betragte Ny-Græke
ren som en Kydias, der, übetimelig henrevet i sin første Daad,
lever op igien til at slaae Gallerne af Marken og oplive Min
det om den Græske Friheds gyldne Tider!
Pyrros.
Fra Epidamnos (Durazzo) til B r u n d u s i u m eller Brentise
(Brindisi) var det gamle Færge-Løb mellem Grækenland og
1 1 alie n, og det kan Pyrros takke for, at han er blevet en vigtig
Person i Universal-H ist o rien [Verdenshistorien], der ellers
ikke synderlig ændser slige Lykke-Fristere, som staae i den Ind
bildning, at fordi der altid vil Lykke til Stor-Værk, Man ogsaa kan
slumpe til at blive en en stor Mand. Pyrros er nemlig blevet den
Historiske Charon, der sætter os over fra den store Val-Plads
til de Dødesßige, eller med andre Ord: hans ItalienskeTog
er Leddet som forbinder de Græske og Romerske Bedrif
ter, saa Man klarlig seer, de udgiøre en sammenhængende
Kiæde i Menneske-Slægtens Levnets-Løb. Hvad altsaa Perser-
Folket er mellem Ebræer og Græker, det er Pyrros aabenbar
mellem Græker og Romere: den Personlighed, der nødte
dem til at ændse hinanden, og hvem deres H i sto ri e-Sk ri
vere derfor, saa at sige, er halvt med hinanden om. Vistnok
taber Pyrros ligesaameget i Anseelse, som han vinder i Vig
tighed, ved denne Sammen-Ligning, thi ligesaa smaa som hans
Bedrifter blive, ved at sammenlignes med et heelt Folke-Liv,
ligesaa historisk lillebitte bliver følgelig han selv, men da det
er for sin egen, ikke for hans Skyld, Saga lægger Mærke til
ham, saa skader det heller slet ikke.
*) Pausanias X. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
