- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
348

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Romerne
348
Tvegrøde-Sagnet om Romulus og Num a, som Statens Stif
tere, er derimod en ægte Janus med to Ansigter (bifrons), det
Ene vredt og det Andet blidt, og maa ingenlunde savnes over
Dørren til Roms Historie, der, ligesom Janus-Templet,
stod aaben i Krig og lukt i Fred.
Om den Romerske Halv-Gud Q vi ri nus kan imidlertid Pen
nen fatte sig kort, saalænge det er dens største Helte-Gierning i
Skolen at skrive »Latin;« thi saalænge vil, medens alle andre
Sagn om Guder og Helte forstumme, den store, sandfærdige
Historie om Romulus og Rem us, Sønner af Mars, seilende
i et Trug paa Tiberen, og opammede af en medlidende Ulv
inde, gaae fra Mund til Mund, som den vidunderlige Nøgel til
al Mythisk Viisdom og til Roms Historie.
Sønner af Mars kan naturligviis ei nær saa godt enes om at
bygge op, som om at rive ned, og da Brødrene, efterat have
slaaet deres Avinds-Mand, Kongen i Alba-Longa, vilde anlægge
en By paa Høiene, hvor deres Amme kom fra, kunde de ikke
enes om, hvor den skulde ligge. Man vilde derfor lade Skæb
nen raade, saa han skulde have sin Villie, der først saae det
bedste Varsel, men da Remus fortalde, han havde seet sex
Aadsel-Gribber fra Lykke-Siden, da enten lod Romulus,
som han havde seet Tolv, eller han saae dem bagetter, og
paastod at det bedste Varsel burde ogsaa kaldes det Første,
og han fik sin Villie. Om Remus siden sprang over hans
Grøft, veed Man ikke saa lige, men døe maatte han, fordi han
ikke kunde enes med Romulus, og denne store Fri-Skytte
plantede nu Roms mageløse Stam-Træ, ved, fra Aventiner-
Høien at skyde et Spyd saa dybt i Jorden nede ved Tiber-
Trappen, at det slog Rødder og blev til det »hellige Hyben-
Træ,« der først gik ud, da Man under Keiser Ca li gula gjorde
saa uforsigtig ved Trapperne, at Roden tog Skade. Romulus
deelte sit Folk i Adel (Patricier) og Almue (Plebeier), og gjor
de sin By til en Fri-Stad for Alle baade Frie og Trælle, som
vilde bosætte sig der, og da de fattedes Koner, lod han dem,
ved en dertil anstillet Fest, hver tåge Sin, hvad naturligviis gav
Anledning til Krig med alle Nabo-Stæderne, saa Romulus
havde dermed Nok at giøre alle sine Dage, til han ved en Of
fring overrumpledes af et frygteligt Uveir med Torden, Lynild
og Hvirvel-Vinde, hvori han forsvandt, saa der blev ikke fundet
Stump eller Spor af ham. Almuen skyldte nu Raad-Mæn
dene (Senatet) for at have myrdet ham, men En af disse, Ju
lius Proculus, from og sanddru, gjorde offenlig sin Eed paa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free