Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romerne
358
Oplysning,« ved Hjelp af Christendommen, vil komme
til at see ud, kan vel først Fremtiden lære, men at den i alt
Fald ikke bliver Romersk, seer Man nok, og det er et fyn
digt Beviis paa, at hverken det Nordiske Hedenskab eller
den Nordiske Christendom har været som de Romerske
eller lade sig deraf forklare.
Her, som bestandig, komme vi da tilbage til hvad Romerne
selv har sagt os, ved at lade deres Folke-Helt die »Ulvin
den,« thi saa passende en Amme det end unægtelig var for den
store Røver, betakkede dog ligesaa naturlig alle skikkelige Folk
sig for et saa unaturligt Mirakel. Selv Perserne, der rigtignok
gav deres Erobrer en glubsk Amme, valgde dog et skikkeligt
Dyr, Hunden, der er Ulvens naturlige Fiende, ligesom Par
tneren og Perseren blev Romerens, og hvad Underligt
end Ebræer, Græker og Nordboer forfelle om Moses,
Herakles og Skjold, mens de var spæde, die de dog Alle en
Kvin des Bryst og blive derfor, om ikke Alle guddommelige,
saa dog menneskelige Helte, ja, selv deres store Tyran,
Alexander, lod Grækerne dog kun patte en H ex, der med
al sin Dyre-Kiærlighed ei kunde afklæde sig det Menneske
lige, men kun beskæmme det.
Vi maae derfor sige om den Romerske Oplysning, som
Grækeren Polyb sagde om Overtroen: at hvad der stinker
hos andre Mennesker, synes at være Dyden hos Romerne*),
thi den isnende Kulde og rummelige Samvittighed, med
Trædskhed, Falskhed, og umættelig Begiærlighed i Grunden,
hvoraf een Deel var Nok til at beskiæmme og brændemærke
en Græsk Borger og en Nordisk Kæmpe, maatte nødvendig
findes samlede hos den fuldkomne Tyran, og blev Romeren
end ikke fuldkommen i sin Art, saa maatte han dog kraftig
stræbe derefter, for at blive den mageløse Tyran, som den
gamle Verden behøvede og den Ny saa høilig har beundret, at
Man skulde troe, den vilde udklække hans Mester. Det var
nemlig langt fra at gaae, som den statskloge Græker formodede :
at Troløshed og Vantro, Ødselhed og Underslæb, Pragt og Over
daadighed, som havde ødelagt alle de Græske Fri st æde r, og
saa vilde styrte den Romerske Tyran, som var blevet stor med
Overtro og Ordholdenhed, Redelighed, Sparsomhed og Tarve
lighed**); thi Tyrannen staaer netop i Forbund med alle La
ster, eller, som vi Christne pleie at udtrykke os, »med Døden og
*) Polyb. VI. 44.
**) Polyb. VI. 7. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
