Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Puniske Krig
368
siske Admiral, som just laae til Ankers ved Lip ari, men da
de derved fik Hier o af Halsen blev de anderledes tilsinds og
skildte sig, Man veed ikke ret hvordan, ved den Karthaginen
siske Besætning*). Følgen blev nu vel, at Karthaginenser
og Syracusaner gjorde fælles Sag imod dem, men derfor bad
de Romerne, som de med Rette kaldte deres » ærede Frænder«,
om Hjelp, og skiøndt Disse, siger Polyb, baade godt indsaae,
det var Uret at hjelpe saadanne Skarns-Folk og skammede sig
ved at være bedre mod dem end mod deres Egne i Reggio, saa
overveiedes dog alle Betænkeligheder af to vægtige Grunde: den
Ene, at Karthaginenserne, ved at faae Messina, havde
Nøglen til Italien, og den Anden, at Fattig-Folk i Rom kunde
høit trænge til en Krig, der var lidt at tjene ved. Folket bekræf
tede derfor ogsaa strax den Raad-Slutning: at Borge-Mester
Appius Claudius skulde gaae over til Sicilien for at hjelpe
Mamertinerne**), og skiøndt Romerne paa den Tid ikke
var Eiere af saameget som en Baad, satte de forvovne Kroppe
dog over Sundet paa Kiøbmands-Skibe, de laande i Tarent
og andre Græske Stæder, og var heldige nok til at slippe i
Havn, skiøndt de havde Karthaginenserne lige i deres Kiøl-
Vand***).
Hie ro blev nu strax forbluffet og sluttede Venskab med Ro
merne, som han lovede at forsyne med Levnets-Midler, og
Karthaginenserne saae sig nødt til at ophæve Messinas
Beleiring; men da Romerne ingenlunde var kommet for at
hjelpe Staden mod »Røverne,« saa gjorde det ingen videre
Forandring, end at Romerne derpaa beleirede Agrigent, hvor
Karthaginenserne alt for mistænkelig sammendyngede
Krigs-Fornødenheder, og da den lykkelig var tåget og plyndret,
da, siger Polyb, fik Romerne høiere Tanker og fandt, det
maatte vist kunne lade sig giøre atafløse Karthaginenserne
paa Sicilien og derved vinde betydelig f).
Det indsaae imidlertid Romerne strax, at skulde de drive
Karthaginenserne fra Sicilien, maatte de nødvendig have
Krigs-Skibe, og da lykkeligviis Et af Fiendens var strandet, da
det satte efter dem paa Over-Farten, tog de det til Mønster,
bygde sig en Flaade og lærde sig, hedder det, bogstavelig som
Land-Krabber, til at roe paa det Tørre, skiøndt det klinger sært
*) Polyb I. 7—ll. Diodor (Brudstykker) XXII. 21.
**) Polyb I. 10—11.
***) Polyb I. 11-12. 20.
f) Polyb I. 16-20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
