Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Achæer og Ætoler
410
havde begyndt at faae Mure, og Antigonos havde ført sig
saa skikkelig op, som en Giæst, der agter at komme snart igien,
blandt Andet fordi han havde Hast-Værk ; thi strax efter Slaget
ved Sellasia fik han det Budskab, at Illyrerne var faldet ind
i Makedonien. Saasnart Man derfor havde forgudet ham i
Argos, hvor den gamle Aratos, som Plutark bidende ud
trykker sig, bekrandset istemde Lov-Sange for det Makedoniske
»Aadsel,« skyndte Antigonos sig hjem for at styrte de Illy
riske Titaner med sine Torden-Kiler; men at det ingen Art
havde med den » Udødelig hed« Aratos forlenede, lærde An
tigonos snart, thi da han havde slaaet Illyrerne, skreg han
saa høit »endeiligDag,« at han, som længe havde gaaet med
en Tæring, fik Blod-Styrtning og døde *).
Nu besteg da Philip, kaldt den Tredie, en Sønne-Søn af
Antigonos Gonatas, kun sexten Aar gammel, selv den Ma
kedoniske Throne, paa samme Tid som Ptolomæos Philo
pator blev Konge i Ægypten og Antiochos den Store i Sy
rien, og det er med god Grund, at Polyb oftere beder Læseren
at lægge vel Mærke til, at denne Tids-Punkt, hvormed han
egenlig begynder sin Historie, er et naturligt Ski el mellem to
Tids-Rum, da der med disse nye Konger, med Hannibal og
den anden Puniske Krig, virkelig i Universal-Historien [Ver
denshistorien] begynder en ny Tid, nemlig Rom er -Ti den**).
Var der nu ikke kommet en Mand i Veien, den urimelige
Vove-Hals nemlig, der gik over Snee-Linien til Morbær-Dalen,
da vilde Romerne sikkert lidt tidligere [have] bemestret sig
Grækenland, som vi skal see, de var paa gode Veie til; men si
den nu Hannibals uventede Besøg nødte dem til enstund at
være mere hjemme end de ønskede og lærde dem, til Græker
nes Lykke, lidt Høflighed, saa benytte vi med Rette Puste-
Rummet til at lede Arkaderen op, som, mindre ved hvad han
gjorde end ved det, Alle troede hamistand til, nødte Flaminin,
nåar han vilde glimre i Grækenland, til saavidt mueligt, at for
nægte sig selv og dølge, han var en Romer. Denne Arkader,
som Romerne gav Navn af »den sidste Græker,« fordi han
var den sidste Mand i Grækenland, de firede for, kan vi
see i alle Haand-Bøger hedd Philopømen; men da Man hid
til naturligviis har betragtet ham med Romerske Øine som
en Alexander den Store, det gjorde dem udødelig Ære at over
leve og at overgaae, er det dobbelt nødvendigt at stille ham i
*) Polyb 11. 70. Plutarks Kleomenes.
**) Polyb 11. 71. IV. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
