Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Achæer og Ætoler
423
Netop mens han laae for Abydos, kom der en Romersk Ge
sandt til ham og erklærede ham Krig, hvis han ikke vilde lade
baade Rhodierne og Kong Attalos, Græker og Ægypter
i Fred, og da han paastod, at Rhodierne havde angrebet ham,
sagde Gesandten ganske tørt: men Athenienserne, Kianerne og
Abydenerne, har de ogsaa angrebet dig? Dertil havde Phi
lip kun det Hofmands-Svar : jeg tilgiver dig din Uartighed,
deels fordi du er ung i Verden, deels fordi du er den smukke
ste Mand, jeg har seet, og endelig fordi du er en Romer; jeg
saae ogsaa helst, at Romerne forskaanede mig for Krig, men
vil de ikke, skal jeg, med Gudernes Hjelp, vide at forsvare
mig*).
Hvad nu Rhodierne angaaer, som Romerne tog sig saa
varmt af ved denne Leilighed, da havde de ingen Skam af
Krigs-Anledningen, thi det var Philips nederdrægtige Opfør
sel mod en anden Græker-By i Asien (Kion), som Rhodierne
ved deres Forbøn stræbde at redde, men som han sløifede og
solgde dens Indbyggere til Slaver, i samme Øieblik som hans
Gesandt stod paa Torvet i Rho dos og udviklede, som et glim
rende Beviis paa hans Venskab for Rhodierne, at han skaa
nede Kion**). Om nu Rhodierne, som Philip paastod, havde
begyndt Fiendtlighederne, eller Philip først udrustede de ti
Barker, hvormed han overtalde Æ toler en Dikæark til at
understøtte de Kretensiske Sø-Røvere i deres Nærings-Vei, som
Rhodierne vilde forstyrre***), kan være os ligegyldigt; men det
Sidste maa være os behageligt at høre; thi vel var det sagtens
mere for deres egen end for Guds og Næstens Skyld, Rhodierne
gjorde Jagt paa Sø-Røverne, men det lader os dog formode, de
havde selv en bedre Nærings-Vei, og det er allerede store Ting,
paa en Tid, da næsten alle Folk, baade Store og Smaa, enten
leve af Rov eller sulte ihjel. Vi opdage da ogsaa strax, at
Rh od os var nu, efter fattig Leilighed, »Dr on ning paa Ha
vet,« havde arbeidet sig op lige siden Athenen faldt, og na
turligviis især været heldig, siden de Puniske Krige begyndte,
saa Romerne havde virkelig, uden at de saa lige tænkde der
paa, allerede gjort Rhodierne store Tjenester, og kunde hel
ler umuelig ved Krigs- Erklæringen mod Philip optænkt nogen
skielligere Grund, end Med-Ynk med de fredelige og vindskibe
lige Rhodier. Saavel Stadens som hele Øens ældre Skæbne er
*) Polyb (Brudstykker) XVI. 19.
**) Polyb (Brudstykker) XV. 23.
***) Diodor (Brudstykker) XXVI. 20. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
