Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Achæer og Ætoler
425
ne ne sig hardtad hele Opmærksomheden, fordi Man kunde
faae de tamme Ager-Høns til ordenlig at pippe ad den, saa præg
tig var den gjort, hvorover Maleren blev saa arrig, at han smur
de Ager-Hønen over*). Rhodierne beholdt imidlertid deres Fri
hed, og kun for at redde Skinnet, betingede Demetrios sig, at
de skulde hjelpe Antigonos mod Alle und tågen mod Ptolo
mæos**).
Borgernes Antal under Beleiringen skal kun have været
sextusinde, og da Fienden endogsaa engang maatte drives
ud af Byen, kan Man nok vide, der maa være faldet Mange med
deres tappre Høvding Amin i as. saa det tog sagtens lidt Tid,
inden Rhodierne kom til Kræfter igien, men dog har de nok
allerede en Snees Aar efter Beleiringen reist den Kaabber-Soel
gud, der, saamange Alen høi som Garder-Karle er Tommer,
stod skrævs over Havnen og regnedes, under Navn af »den
Rhodiske Kolos,* blandt Verdens »syv Under-Værker.« Ved
Begyndelsen af den anden Puniske Krig var deres Sø-Magt
ogsaa meget agtværdig, saa dem skulde Achæerne kaldt til
Hjelp imod Sø-Røverne, istedenfor selv at lade sig slaae af
dem; men det var just Ulykken nuomstunder, at de Græker,
der var en Smule selv, kunde slet ikke forliges, saa vi skulde
ikke engang vidst, hvad Rhodierne formaaede, hvis de ikke
paa den Tid var raget i Krig med Byzantinerne, der havde
fundet for godt at tåge Told af alle de Skibe, der foer paa det
»Sorte Hav.« Da nemlig Handelen paa de Far-Vande var
meget levende, især med Olie og alle Slags Vine, hvorfor Man
tilbyttede sig Vox og Honning, tør Fisk, Huder og en stor
Mængde Slaver (fra Landene ved Kaukasus), og Byzanti
nerne desuden ved deres ypperlige Beliggenhed skummede
Fløden, saa kunde Folk slet ikke finde dem [sig] i, at de vilde
tåge den slemme Skik op igien, som Alkibiades hittede paa,
da Athenienserne havde Chrysopolis (Skutari) ovre paa
den anden Side, men som nu længe havde været aflagt, og
Rhodierne tog sig da paa at styre det Uvæsen, hvad ogsaa lyk
kedes, skiøndt ikke uden fremmed Hjelp; thi Rhodos og By
zants synes at have været hardtad lige stærke. Ved denne
Leilighed giør Polyb os ikke blot bekiendt med det Sorte
Hav, og med de Lærdes Mening, at det i Tidens Længde, som
»uendelig« betragtet, vilde reent fyldes op af alt det Snavs, Do
nau og andre store Floder kaster i det, men ogsaa med de Her
*) Strabo XIV. 652.
**) Diodor XVIII. 631. XX. 774—85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
