Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Achæer og Ætoler
440
Sparta under Tyrannen var fuldt saa god en Klemme paa de
«urolige Hoveder« i Frislæderne, som Akro-Korinth kunde
være, saa var det dog naturligviis ikke efter Grækernes Ho
ved*). Det var ogsaa virkelig først nu, to Aar efter »det store
Skue-Spil,« da Nabis havde faaet thinglæst Skiøde paa Sparta,
at Titus rømmede Akro-Korinth og tråk Krigs-Hæren ud af
Grækenland, og hermed ville vi helst sige ham Farvel, men maae
dog erindre, at det var ham, der siden forlangde den gamle
Hannibal udleveret, som vel havde været hos Antiochos
under hans Krig med Romerne, og sagtens ikke raadt til deres
Bedste, men havde dog intet udrettet, og skjulde sig nu hos
Nisse-Kongen Prusias i Bithynien**). Om Titus gjorde dette
Mester-Stykke paa sin egen Haand, som Plutark vil, eller, som
Livius baade siger og ikke siger, efter »Raadets« Ordre, maae
vi lade staae ved sit Værd, men maae derimod lægge vel Mærke
til, at Hannibal ikke af Uforsigtighed betroede sig til en Nisse-
Konge, der umuelig, om han end havde villet, kunde beskytte
ham, men fordi der, efter Slaget ved Magnesia, virkelig ikke
var en Krog i den dannede Verden, hvorhen Romernes Arm
ei [ikke] rakde***). For ikke at falde i deres Hænder, forgav
Karthaginenseren sig selv, og samme Aar (i den 149de
Olympiade) døde, efter Sigende, baade hans Med-Beiler Pu
blius Scipio og Flaminins Over-Mand Philopømen, som
Livius vel synes, knap kan nævnes i samme Aande-Dræt, men
fandt dog nævnet som Tredie-Mand baade hos Græske og Ro
merske Forfattere f), uden at vi kan misunde ham Æren, der
er langt fra at være saa stor som Livius tænkde.
Ogsaa Philopømen maatte tømme Gift-Bægeret, men hver
ken gav han sig det selv, ei heller døde han, som Hannibal
og Scipio, glemt eller forskudt, men savnet, begrædt og høilig
æret af sine Lands-Mænd, kun deri uheldig at hans sidste Be
drifter var ham uværdige. Nabis var blevet snigmyrdet af sine
gamle Venner Ætolerne, som dermed vilde giøre sig fortjente
af Grækenland, hvis Friheds Handhævere de dengang med An
tiochos vilde giælde for, og Philopømen havde derpaa med
det Gode faaet Sparta ind i det Achæiske Forbund ff), ja, havde
endog siden ridderlig forsvaret Staden mod Ulæmpe af Titus
og Achæerne, men blev siden, Man veed ikke ret hvorfor,
*) Livius XXXIV. 22—41. Plutarks Philopømen.
**) Polyb 111. 11. Livius XXXIV. 48—52. XXXIX. 51.
***) Livius XXXIX. 51. 56. Plutarks Flaminin.
t) Polyb (Gesandtskabs-Brudstykker) XLVI. Livius XXXIX. 50.
ff) Livius XXXV. 35—37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
