Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Puniske Krig
458
til Borge-Mester, udtrykkelig for at indtage Karthago, hvilede
han ikke heller, før han vandt Seier, men havde mange Van
skeligheder at overvinde, deels fordi Krigs-Tugten under den
lange søvnige Beleiring var reent forfaldet og deels fordi Staden
gjorde fortvivlet Modstand. Da Hasdrubal imidlertid, iste
denfor at arbeide paa Byens Undsætning, kastede sig ind i den,
indtog Scipio alle de omliggende Stæder og afskar Tilførselen,
saa der opkom en frygtelig Hungers-Nød, og snart var det nu
Indbyggerne umueligt at forsvare de vidtløftige Fæstnings-
Værker, saa Scipio brød ind i Neder-Byen (Megara), fuld af
Haver, men maatte dog en heel Uge kæmpe i Gaderne som
førde op til Fæstningen (Byrsa), og Man seer, hvert Huus blev
gjort ham stridigt, ligesom Fransk- Mændene i Saragossa.
Umenneskeligheden og Elendigheden under saadan en Vædde-
Kamp mellem Ilden og Sværdet og alle de ødelæggende Kræfter,
der staae til Menneskets Tjeneste, lader sig ikke beskrive, men
fortjener det ei heller, da Forestillingen bliver rædsom nok ved
den blotte Bemærkning, at da Byrsa endelig overgav sig, fandt
Scipio af en Befolkning paa syv Gange Hundrede-Tusinde kun
et Halvt at skiænke Livet. Hasdrubal blev ved at trodse, til
han sad ene i et Taarn med sin Familie og nihundrede Romer
ske Rømnings-Mænd, der ingen Naade turde vente, men at det
virkelig, som Polyb siger, kun var af dum Storagtighed og
Ligegyldighed ved Andres Lidelser, medens han selv var heel
skindet og levede flot, det stadfester sig forbausende derved, at
han stjal sig fra Kone og Børn i Taarnet og tiggede Scipio blot
om sit eget usle Liv. Da de i Taarnet saae ham ligge for Sci
pios Fødder og havde udstødt de grueligste Forhaanelser, inde
brændte de dem selv, og at hans Kone ved den Leilighed, som
en Furie, myrdede sine Børn, forbandede sin Mand og velsig
nede Romerne, anfører Appian vel kun som et Rygte, men
dog har vi Polybs Hjemmel i det Mindste for en Deel deraf*).
Saaledes, siger Appian, faldt da det berømte Karthago,
efterat have staaet syvhundrede Aar, og i en hardtad værgeløs
Tilstand hele tre Aar trodset Sværdet og Hungers-Nøden, en
Skæbne, Scipio ei uden Taarer kunde betragte, og, stirrende
paa Ødelæggelsen, udbrød han :
*) Polyb (Brudstykker om Dyd) XXXI. (Vat) XXXIX. 4. Appian VIII. 98—
104. 107—9. 112-31.
Troja -Borg med Himling-Kaar,
Priams-Folk og Magle-Gaard,
Ogsaa eders Time slaaer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
