Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Makkabæerne
460
Makkabæerne.
Forgiæves kæmpede Karthago for sit tabte Herredømme og
omsider for sin Tilværelse, og kun med maadeligt Held Achæ
erne for den Græske Frihed, saa det allerede for Sjelden
hedens Skyld maa behagelig overraske os, at dog endnu en
steds paa Jorden en Kamp for Fædres Efterladenskab kro
nedes med Seier, og meget afgudiske maatte vi være blevet,
om vi skulde nægte Ebræerne vor Deeltagelse, fordi Fæ
derne-Loven, de skattede høiere end Livet og modig for
fegtede mod Asiens Tyranner, hverken var givet i det Del
phiske Orakels eller i Nisse-Dronningen Egerias men i
den Guds Navn, der skabde Himlen og Jorden og skabde
Mennesket i sit Billede. Selv nåar vi troede, at denne
Gudernes Gud ei havde mere Deel i M os e - L ov e n, end M os e s
den Store i Guddommen, og selv nåar Palæstina ei var os
bekiendt som Christendommens Vugge, selv da maatte
det være os et opløftende Syn, et heelt Aar-Tusinde efter den
mageløse Lov-Givers Død, at see hans svare, heltemodige Kamp,
for den sande Guds alt Afguderi udelukkende Dyrkelse, kronet
med det mest forbausende Held. Altid maatte vi her see en
glimrende Stadfestelse paa Viismands-Ordet af Polyb, at
«Sandheden* aabenbar er a 1 m æ g t i g, da den aldrig kan have
saa Meget imod sig eller fordunkles saalænge, at den jo ufor
modenlig af sig selv bryder frem og overvælder [fordunkler]
Løgnen; thi endtes det store Forsøg paa at skabe en »Kirke
stat« for alle Guders Gud, trods Davids Psalmer og Prophe
ternes Torden-Taler, med Templets Fald, Folkets Opløsning
og den Babyloniske Udlændighed, da forklarer Intet uden
SandhedsAlmagtdet Sær-Syn, at ikke blot Jehovah-Temp
let reiste sig igien, men at den ringe Flok, der sankede sig om
kring det, og vovede knap at blande sig i Striden, Syrer og
Ægypter førde om deres Land, at de dog ei blot havde Villie
men ogsaa Mod og Kraft til at hævde deres Aands-Frihed
og den Lovs Hellighed, deres Fædre, da den straalede i sin
høieste Glands, oprørde sig imod. At Polyb virkelig beundrede
dette Sær-Syn, tør vi vel ikke paastaae, da de Ord af ham
om Jerusalem og Templet, som Joseph anfører, ei nu fin
des i Brudstykkerne af hans Værk *), men dog kan det neppe
have undgaaet hans Opmærksomhed, da han var nøie bekiendt
*) Josephs Old-Skrift XII. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
