Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Makkabæerne
Krigs-Tropper, men de blev Begge overvundne og Ni ka nor
fandt sin Død. Desuagtet faldt Judas dog i den Snare, der
hildede den ganske Verden, og Maaden hvorpaa Makkabæer-
Bogen omtaler hans Forbund med Romerne, beviser, blandt
Andet, den er skrevet, før Man i Palæstina lærde ret at kiende
dem. Det fortælles nemlig høist troskyldig, hvorlunde Judas
havde hørt tale om Romerne, at de saae gierne, Man holdt sig
til dem og skiænkede alle dem der forlangde det deres Venskab,
og at de var mægtige tilgavns, saa de havde indtaget Spanie-
Land »saa langt af Leed« med alle Sølv-Gruberne, og de havde
knust alle Kongerne, som kom imod dem «fra Jordens Ender,«
eller dog gjort dem skatskyldige, men at Kong Eumenes hav
de de foræret Alt hvad de tog fra Antioch den Store, og var lige
saa hjertens-gode mod deres Venner som grumme mod deres
Fiender. Han hørde ovenikiøbet, at skiøndt de saaledes raadte
for at isætte og afsætte Konger i hele Verden, saa var der dog
slet intet kronet Hoved iblandt dem, men de havde et »Raad,«
trehundrede og tyve Mand stærk, der kom sammen hver evige
Dag og betænkde det almindelige Bedste, og hvert Aar blev der
valgt en ny Formand, som Alle var lydige, uden mindste Avind
eller Misundelse. Desaarsag udvalgde J u d a s to duelige Mænd:
Eupolemos og Jason, som skulde reise til Rom, at slutte
Venskab og Forbund med Raadet, mod det Aag, som Græker-
Kongen vilde lægge paa Ebræerne. Det var en grumme
lang Reise, men de kom frem alligevel og fik Øren-Lyd i Raa
det, og kom tilbage med en »Kaabber-Tavle« hvorpaa der
tydelig staaer skrevet, at der skal være et evigt Venskab mellem
Romere og Jøder, fra hvem Sværd og Krig ønskes langt
borte, og hjemsøges de paa nogen af Siderne med Krig, skal de,
efter lovligt Varsel, ærlig staae hinanden bi og det paa egen
Bekostning. For Resten, svarede «Raadet,* har vi skrevet til
Demetrios og spurgt, hvad det skulde betyde, at han under
trykde vore Venner og Bunds-Forvandte : Jøderne, tilføiende,
at klagede de over ham igjen, vilde vi vide at skaffe dem Ret og
bekrige ham baade til Lands og Vands*).
Judas Makkabæus fik imidlertid ingen Glæde af dette Ven-
skab, thi hvad enten Demetrios tog Tiden i Agt, før han fik
Brev fra Rom, eller han, som kiendte Romerne bedre, ei brød
sig om saa mild en Irettesættelse, saa kom Bachides igien
med en Hær, og de tretusind Mand, som var Alt hvad Judas
*) Makkabæerb. I. 7—B.
467 30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
