Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
dige, lige uhjemlede Efterretninger. Hvem der nu kun læser
Historie til Tids-Fordriv eller for at afsige Domme over de
Døde, kan finde Snakken artig nok og fryde sig ved, at enten
han frikiender eller fordømmer Gracherne, eller, for at gaae
en gylden Middel-Vei, giør begge Dele, har han » Gassisk* Med
hold, men hvem der spørger om Sammenhæng og sund For
stand, maa strax fortvivle om at finde dem i saadanne Beret
ninger. Vi maae da holde os til de nøgne Kiends-Gierninger :
at først Tiberius og siden hans yngre Broder Caj us Grachus
foreslog, at de Bige skulde, mod nogenlunde Erstatning, ud
lægge de Fattiges Ågre, som de mod Loven havde revet til sig,
og at de Penge, Rom arvede tilligemed Riget efter Kongen i
Pergamo, skulde anvendes til at skaffe de fattige Borgere Av
lings-Redskaber [Avlsredskaber] og Besætning, men at endeel
af «Fædrene,* med en Scipio Nasica i Spidsen, i den Anledning
aabnede Slags-Maalet paa Thing-Stedet, der hidtil var helligt,
med at slaae Tiberius og nogle hundrede af hans Tilhængere
ihjel og smide dem i Tiberen, hvorpaa fulgde et ligedant Optrin
med Caj us, der aabenbar vilde hevne Skade, uden dog at ynde
Næve-Retten *).
Vist nok vilde det være et stort Vidunder, om Gracherne
blot af Medynk over de Fattige drev paa Jord-Delingen, og det
var i alt Fald intet Under at Romerne fandt det utroeligt, men
Tiberius anførde ogsaa som en Hoved-Grund, at den Vrim
mel af Slaver, hvormed de Rige drev deres Jorde[r], var en
farlig Befolkning, medens «Gaard- M ændene,« der daglig
blev færre, var Kiernen af Krigs- Hær en, og Man hører ikke,
at Nogen modsagde Sandheden af hans rystende Skildring, da
han sagde : de vilde Dyr har Leier og Grave, men de der bar
Vaaben og satte Livet paa Spil for deres Fædrene-Land, de har
hverken Huus eller Hjem og maae see til om de kan leve af
Luften og Soel-Skin, saa med dem spiller Feldt-Herren Giæk,
nåar han beder dem kæmpe for Arne og Grav-Høi, som ikke
En iblandt Hundrede har! Under alle Omstændigheder er det
ogsaa klart, at et Raad, der, for at stoppe saadan en Mund,
indførde Næ v e-R e l l e n paa Thin g e t, var modent til at komme
under Pidsken, og at enAlmue, der krøb i et Muse-Hul for nogle
Raads-Herrer med Knipler og Stole-Been, var saa slavisk, at
hverken kunde nogen Grachus frigiøre eller nogen Nero for
kue den, saa det er ganske troeligt, at Caj us, ophidset af Tv-
*) Appians Borger-Krige I. 7—27. Plutarks Tiberius og Cajus Grachus.
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>