Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
482
Olympiske Jupiters Skatte, som han overlod det til The
banerne at erstatte, og havde ingen Flaade, Sylla fandtes ikke
uvillig til at slutte Fred paa taalelige Vilkaar, men viiste sig
dog Romer-Navnet værdig ; thi selv under saa betænkelige Om
stændigheder vilde han ikke høre tale om Fred, med mindre
Mithridat betalde Gildet, udleverede strax hele sin Flaade til
ham, der ikke eiede et Skib, og tråk sig, som en Snegl i sit
Huus, tilbage til Pontos for ham, der havde hverken Huus eller
Hjem. Det fandt Mithridat sig imidlertid ogsaa i, og viiste sig
derved ret som en latterlig Med-Beiler til Verdens-Kronen*), og
skiøndt Blod-Pletten fra Athenen er stor nok til at vise, hvad
Sylla førde i sit Skjold, maae vi dog netop derpaa kien
de, hvilken Lykke det var, at ikke Tigeren Marius, med sit
dødelige Fiendskab til Græker-Aanden, fik Anførselen i den
Mithridatiske Krig, da næsten hele Grækenland var faldet
fra og vilde sagtens deelt Athenens Skæbne, som nu dog var
en Undtagelse, der især tilskreves Tyrannen Ari sti on s Spotte-
Gloser fra Murene over Sylla og hans Frue **).
Derfor er det ogsaa, hvad der hæderlig udmærker P o m p e i u s
i Verdens-Historien, at han, efter Syllas Død, skiøndt hørende
til Middel-Standen (de saakaldte Riddere, equites) og beilende
til Folke-Gunst, dog kraftig modsatte sig Pøbel-Partiet, saa ved
ham vandt Dannelsen en afgiørende Seier over Raaheden, og
en vis Borgerlig Orden Seier over den Lov-Løshed, der i Ma
rius-Tiden og under dens Efter-Veer havde forstyrret hele Ver
den. Allerede som blot Unger-Svend gjorde Pompeius sig
baade i Italien, paa Sicilien og i Afrika saa uundværlig for
Sylla, at han selv offenlig kaldte ham «den Store« (Magnus),
og fra Syllas Død, i Midten af den 175de Olympiade, vogtede
Alles Øine paa ham, som den eneste Høvding, hvis Tapperhed
og Ærgierrighed var af mild og Menneskelig Natur. Det første
han nu fik at giøre, var at tilbagevinde Spanien, hvor Serto
rius, en udmærket Lykke-Frister af det Mariske Parti, endeel
Aar ei blot havde holdt Stand men prøvet paa at skabe en ny
Middel-Punkt for Verdens-Riget, der vel saae ud som et Abe-
Spil, men kunde dog let havt til Følge, at Rom ved ham og alle
de Fordrevne, som han kaldte »Senatet«, havde faaet en ny
Rædsels-Tid ***).
Da Pompeius kom med Ære tilbage fra Spanien, mødte
*) Plutarks Sylla. Appians Mithridatiske Krig 54—58.
**) Plutarks Sylla.
***) Plutarks Pompeius og Sertorius. Appians Borger-Krig 107—15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
