Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KeL^Ajigustus
han stod ved Donau, gik Varus med hans tre Legioner,
Ryttere og Tros, mellem Rhinen og Elben. Vel har vi ikke
den udførlige Beskrivelse, han lovede os af denne Universal
historiske [verdenshistoriske] Begivenhed, som Man kan kalde
en Germanisk Underskrift med Romer-Blod til Vitterlighed,
paa det ellers lidt usikkre Brevskab, hvormed August havde
erklæret Bhi nen for sit Riges naturlige Grændse; men selv
den korte Etterretning, han foreløbig gav, er dog übetalelig, og
kan være os Nok, da Huggene, som holdne Vahre, her unægte
lig var Hoved-Sagen.
Varus Qvinctilius, siger Romeren, havde en mild Tænke-
Maade og et stille Sind, var lidt langesom i alle sine Bevægelser,
mere vant til at ligge i Leir end at rykke i Marken og saa god
en Kiender af «Skattens Mynt,« at han kom fattig til det rige
Syrien, men lod Fattigdommen blive der og tog Rigdommen
med sig. Denne Mand, som nu stod i Spidsen for vor Germani
ske Hær, fik det Indfald, at Folk, der havde ikke Meer af Men
nesket end Skikkelsen og Stemmen (nihil præter vocem mem
braque haberent hominum) og kunde ei engang femmes med
Sværdet, dog lod sig formilde ved Retter-Gang, og med disse
Forhaabninger slog han sig til Borge-Leie midt i Germanien,
og drev hele Sommeren hen med at holde Thing og høre Sager,
som i et Land der jublede over Fredens Velsignelser. Nu er de
Folk imidlertid, midt i deres Raahed, saa trædske og saa ind
groet falske, (natum mendacio genus) som Ingen skulde troe,
uden hvem der veed det af Erfaring, saa de gjorde Varus tryg
ved at lade som de var meget usaattes, skiælde hinanden Hu
den fuld og saa taknemmelig velsigne »Romer-Retten,« der
jævnede Trætten, hvori Man ellers lod Sværdet dømme, og for
mildede saaledes de raae og grumme Sæder. Medens nu Varus
reent glemde, han var iG e r m a n i en, og drømde sig paa Dom
stolen i R o m, greb A r m i n i u s (Herman) Leiligheden til Udaad,
og denne Unger-Svend, Si gi mer Høvdings Søn, var en Kæmpe
af en Karl, og Pokker til Barbar, letnem og hurtig af Begreb, Fyr
og Flamme, saa Øinene spillede i Hovedet paa ham, og han
havde fulgt med o s paa hele det forrige Tog, vundet Bomersk
Borgerskab og Bidder-Slag ! Han stemplede nu, først med Faa
og saa med Fleer, fik dem overbeviist om, at Man kunde faae
Bugt med Romerne og fastsatte Tid og Time for Skielm-Styk
ket, som rigtig nok blev røbet af Segest, en fornem Mand af
samme Folk, der var os tro, men kun forgiæves, thi Varus
kunde slet ikke troe, Man vilde lønne ham saa ilde for al hans
517
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
