Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middel-Alderen
546
ker, saavelsom med Paver og Munke, Riddere, Konst
nere og Gildes-Brødre, immer var det enten en egen Tro,
en vis bestemt Virksomhed, eller en fix Idee [nagelfast Tanke],
som havde vundet deres Hjerte og hvorom hele deres Liv dreie
de sig. Naar vi derfor vil lade Middel-Alderen, og hvad der
virkede i den, videnskabelig vederfares Ret, da maae vi aldrig
glemme, det var «Følelsens Tid«, der ligesaalidt kan und
væres som >Indbildnings-Kraftens eller Forstandens«,
nåar et menneskeligt Levnets-Løb skal være fuldstændigt, og
dernæst maae vi gribe i vor egen Barm, for at lære, hvorledes
Følelsen, nåar den er de andre Sjæle-Kræfter overlegen, gestalter
[afrunder] Menneske-Livet. Da vil det aldrig falde os ind, enten
at Middel-Alderen skulde være feilfri, eller at dens Billede
er mindre elskværdigt, fordi den havde andre baade Feil og
Fortrin end Old-Tid og Nu-Tid ; men vi vil blive opmærksomme
paa, at ligesaavel som der gives en aandløs Følelse, der,
nåar den bliver herskende, fornedrer Mennesket til Dyrene,
saaledes gives der ogsaa en aandløs Phantasi [Indbildning]
og Forstand, der, nåar de blive herskende, gjør netop det
Samme, og at det navnlig er en saadan »aandløs Forstand*,
der i den nyere Tid har miskiendt og nedsat Middel-Alde
ren, og under Navn af»Sandselighed« erklæret alt Aande
ligt i sin hjertelige Skikkelse for aandløst. Hvor denne
aandløse, af sit eget Intet opblæste, Forstand er blevet enevæl
dig, nytter det nu vist nok ligesaa lidt, som hvor den dyriske
Følelse hersker, at tale Aandens Sag, men dog er det let at be
vise ethvert fornuftigt Menneske, at, da alle vore Konster
og Handværker stamme fra Middel-Alderen, kunde vi ikke
ønske den borte, og hvor Forstandens aandelige Retning kun
er blevet skiæv ved den Brøst, Menneske-Naturen har under
alle Former, der vil det sikkert hielpe at betragte Middel-
Alderen med stadigt Hensyn paa »Kvinden«, som ikke til
fældigviis, men ganske nødvendig i den spiller en Hoved-Rolle.
Kvinden er nemlig, som vi alle veed, den menneskelige Fø
lelse i egen Person, og minder hun os end for tit i Livet om den
første Kvinde i Paradis, er hun dog ogsaa alle Dage et lige
saa veltalende som gyldigt Vidne om, at Menneske-Aanden
ingenlunde er indskrænket til Phantasiens og Forstandens
Former, men har netop i Følelsen sin yndigste og mest
levende, skiøndt vist nok tillige sin skrøbeligste, Natur-
Skikkelse paa Jorden. Indb ildnings-Kraften ligner nem
lig en Fugl, der kun ved at dale kommer til at berøre Jorden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
