Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middel-Alderen
553
hvem vi maae hjelpe til at indhente det Forsømte, for at de
igien kan hjelpe os til at forstaae det Forbigangne; thi skiøndt
vi Nordboer, ved Christendommens Hjelp, og med lidt Tilstød
giennem Væringerne, slåp taalelig giennem Middel-Alderen, var
det dog egenlig ikke vor Høvdings-Time, og de sidste tre Aar
hundreders Historie viser, at vi fortog os i Middel-Alderen, og
kunde paa et hængende Håar kommet til at gaae sovende gien
nem Vidskabs-Tiden. Det lader sig nemlig ikke dølge, at vi,,
lige siden Reformationen, saa vidt som mueligt, har gaaet i
Tydskernes Lede-Baand, saa de havde endog nær kyst os
fra, ved Hjelp af I slænderne, at opfriske Mindet om vor
egen Middel-Alder. Det fandt vi imidlertid dog, gik for
vidt, og siden vi fandt baade Mod og Kraft til en grundig Pro
test mod det videnskabelige Tyranni, tør vi vel ogsaa finde,
hvad vi behøve til videnskabelige Frem-Skridt i Nordisk, som
netop er »Universal-Historisk« Retning. Ligesaalidt som
Tydskerne kiøs os fra Edda og Heimskringla, ligesaalidt
skal enten Tyrken eller Paven kyse os fra Middel-Alderen,
da blandt Andet Heimskringla lærer os, Man kunde heroppe
med Liv og Sjæl være inde i Middel-Alderen og skildre den
deilig fra Top til Taa, uden enten at kysse Pavens Tøffel, snakke
Kloster-Latin eller troe paa fossede Legender.
Dog, hvorvidt vi tør gaae, som hvorvidt vi kan komme, maa
Tiden vise, og vi skal vist nok ikke rose os af vore Frem-Skridt,
saalænge de kun staae paa Papiret, medens Latinen her
sker i vor Skole, og vi forgiæves lede om de gamle Skjaldes og
Saga-Præsters Eftermænd, hvis krydrede Tale skal være Ung
dommens, som Honning-Dugg Biernes Føde. Naar vi derfor
beskrive de svundne Tider, som de ved et Underværk synes at
hæve sig for os fra mølædte Blade, da er det ei, fordi vi indbilde
os, Bøger kan oplade Øine, som før [netop] faldt sammen over
dem [Pennen], end sige da indgyde det Mod og den Kraft, de
livløse Stakler selv saa øiensynlig fattes, men det er, fordi vi
selv er levende Beviser paa, at Saga hører i Norden til de
Udødelige, der vel enstund af Harme over døve Øren kan
holde Tand for Tunge, men mister dog aldrig Mælet, glemmer
ei heller hvortil det duer, og løfter aldrig saasnart den levende
Røst, før Odin kommer og tømmer daglig Guld-Kalken med
hende i Gynge-Salen, givende Syn for Sagn : at Nordens Aand
giør altid Kæmpe-Skridt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
