Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christenheden og Romer-Riget
556
giennem tre Aarhundreder bestandig Slaget; dette Folk kan vi,
trods alle Blandinger, spore lige til vore Dage, som Byg-Me
stere af en heel Række nye Stater, og de maae da nødvendig til
trække sig vor hele Opmærksomhed, saa vi kun ændse Rom og
dets Keisere for»deChristnes« Skyld. Hvor dette Folk kom
fra, hvad Det fra Begyndelsen førde i sit Skjold, hvordan Det
midt i Romer-Riget hævdede sin Selvstændighed, og siden lige
som tabde sig i den ny Folke-Verden, Det gav Navn og Dan
nelse, er da 1 statshistoriske Spørgsmaal af den høieste Vig
tighed for hvem der tager Deel i det høiere Menneske-Liv, hvad
Tro han saa end ellers bekiender sig til.
For nu, saa godt som Kilderne tillade, at besvare disse Spørgs
maal, der angaae intet mindre end vor aandelige Sammenhæng
med Old-Tidens dannede Verden, begynde vi vel bedst med
Romeren Tacitus, som i Anledning af Jerusalems For
styrrelse melder, at der fattedes ikke paa frygtelige Forvars
ler, saasom Krigs-Hære i Luften, Ild i Skyerne, Bulder i Temp
let og en Røst fra Helligdommen »nu drage Guderne bort;«
men at Jø d erne af en ugudelig Overtro holdt det for usømme
ligt at forsone sig med Himmelen, medens Mængden trøstede
sig med, der stod skrevet i Præsternes gamle Bøger, at
Øste r- Leden paa denne Tid skal blive mægtig og Folk fra
Jødeland komme til Begieringen, thi det faldt dem aldrig ind
at Spaadommen gjaldt Vespasian og Titus*). Da nu samme
Tacitus, i Anledning af Neros Raseri mod »de Christne*,
forfeller os, at disse bar Navn efter en vis Christus, som
Pontius Pilatus korsfestede i Jødeland under Tibers
Regiering**), saa vilde selv Romerne ikke kunne fortænke os,
som kiende Følgerne, i at vi heller anvende Spaadommen paa
de Christne end paa Vespasian og Titus, hvis Regiering kun
var kort og übetydelig mod det lille Christen-Folks, der paa
samme Tid udgik fra Jødeland. Her faae vi da paa eengang
det umistænkeligste Vidnesbyrd, vi kan ønske os, baade
for de Christnes Jødiske Herkomst og for Tilværelsen af
Ebraiske Spaadomme, som Jerusalems Forstyrrelse nøder
os til at overføre paa dem, og dermed lade vi Romeren fare, for
af de Christnes Hellige Skrift at faae nærmere Oplysning
om begge Dele.
Under Keiser Augustus, læse vi der, mens Herodes den
*) Taciti Historieb. V. 13.
**) Taoiti Aarbøger. XV. 44.
1 H. »det er«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
