Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christenheden og Romer-Riget
567
i to Aar, men hvoraf dog slet Ingen er kommet til vor Kund
skab, var det stille, saa først under Dom it ian stod det andet
Slag,’ formodenlig i Ephesos, hvor Johannes, Zebedæi
Søn,’ En afde tolv Høvdinger, endnu levede, men »Discipe
len som Herren elskede« overlevede dog Tyrannen, der ogsaa
skal have beroliget sig, da han hørde af Jesu Frænder i Palæ
stina, at C h r i st i Rige var i k k e af denne Verden *).
Saa overfladelig tænkde ikke den forgudede Trajan, hvis
Ettermæle hos alle Romerske Forfattere er et Side-Stykke til
hansTriumph-Bue, hvis Levninger Man endnu beundrer i Boms
Gruus; thi under ham blev alle Jesu Frænder, med den meer
end hundredaarige Jerusalemske Biskop S i m e o n i Spidsen,
henrettede, og en anden Christen-Høvding, Apostel-Disci
pelen Ignats i Antiochien, blev slæbt til Rom og kastet for
de vilde Dyr**). Hvordan det dengang stod sig med de Christne,
og hvad ægte Romere tænkde om dem, har vi ogsaa et umis
tænkeligt Vidnesbyrd om i to Breve, vexlede mellem Keiseren
selv og hans gode Ven, Plinius den Yngre, som var Statholder
i Bithynien, oppe ved det sorte Hav. Den samvittighedsfulde
Romer beder nemlig Keiseren om nærmere Forholds-Regler, da
han linder saa mangfoldige Christne, og er uvis om, enten
de kun skal straffes, nåar de har gjort Ondt, eller Navnet
kanskee allerede er Ond ska b Nok. At de skal straffes uden
videre Undersøgelse, nåar de ik k e vil næg t e , de er Chris t n e,
bande Christus og offre til Guderne, det finder imidlertid Pli
nius, er soleklart, da det jo er en afskyeligSti v he d og Haard
nakkenhed, saa det er kun Spørgsmaal, om Man ikke dog,
nåar de er sa a føielige, skal see igiennem Fingre med hvad Man
ellers veed om dem. Dertil svarer den naadige Herre, at det var
som talt ud af hans Hjerte, saa hvem der vilde fornægte Chri
stendommen, og i Gierningen vise sin Omvendelse ved at offre
til Guderne, skulde benaades, hvad Mistanke der end ellers hvi
lede paa ham***).
Denne de Christnes »Haardnakkenhed« var ogsaa en
Vederstyggelighed for den boglærde Tyran, MarkAurel, ellers
høilig berømt under Navn af »Philosophen paa Thronen«, seent
i det Andet Aarhundrede, og i hans Dage (161—80) gik Man
naturligviis grundig tilværks. Det gjaldt ikke blot Høvdinger,
som den ældgamle Biskop Polykarp i Smyrna, endnu en Di-
*) Euseb. 111. 18—20.
**) Euseb. 111 36. Ruinarts Martyr-Historier. 8.
***) Plins Breve X. 96 —97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
